lørdag den 13. december 2014

Siv Svendsen kursus (tirsdag)

Tirsdag startede vi igen med lidt teori, denne gang med fokus på konkurrence træning:

   - Jo mere kendt en situation er, jo mindre skummelt er det for hunden
   - Jo oftere man har prøvet det, jo mere kendt er det

   - Træn plads, kast godbidder i forskellige vinkler så hunden skal finde tilbage i plads fra forskellige vinkler, øg sværhedsgrad, legetøj i højre hånd, først lege når hunden har gået lidt på plads.

   - Træn at hunden søger plads når vi retter os op, så vores kropsholdning bliver ekstra kommando for hunden til at komme på plads, træne fra hvalp af, at vi står som vi vil gøre til konkurrence, så hunden vender sig til at det er helt normalt at vi står sådan.

   - Træn transport mellem øvelser:
          - Træn på at gå lidt stift som man kan gøre når man er nervøs (Men In Black)
          - Beløn som til en konkurrence, så MIB og beløn igen

   - Indgang på banen:
          - Trænes fra hunden er hvalp
          - Gå ind på bane (over bånd e.l.) beløn for spontan kontakt fra hunden
          - Gå baglæns ind, beløn for at hunden holder kontakt
          - Gå ind med hunden på plads, beløn for at hunden holder kontakten, gør det til en fest

   - Konkurrencetræning:
          - Udholdenhed
          - Forstyrrelser
          - Alt som er anderledes fra almindelig træning

   - Forstyrrelser:
          - Konkurrencemæssige: dommer, ringsekretær, fremmed udstyr, forskelligt underlag, telte, og meget mere
          - Tag ofte forskellige forstyrrelser med til træning, lav en liste over forstyrrelser, og vælg et par ting fra listen, varier
          - Træn forstyrrelser fra hvalp, så hunden vender sig til at forstyrrelser er helt normalt, og måske endda tænker at forstyrrelser betyder at holder man bare kontakten så kommer der en belønning

   - Udholdenhed:
          - Træne længere pas uden belønning (flere øvelser i træk)
          - Træne lange pas, men med belønning (lang tid)
          - One by one øvelser (lav flere stationer hvor øvelsen så skal lykkes i første forsøg og som skal udføres i træk, tænk øvelserne igennem og lav dem på et niveau så hunden kan lykkes i første forsøg (ex target i feltet), feks 4 øvelser - felt, stillingsskift, næseprøve og indkald, man får et forsøg ved hver øvelse som ved konkurrence, så tænk over hvor man er i øvelsen pt med hunden)
          - Tænk efter træning, hvad gik godt, hvad skal vi gøre anderledes næste gang
          - Træn øvelse + transport før belønning
          - Ekstra gode belønninger ved udholdenhedstræning

   - Kæder:
          - Kæder med forskellige øvelser
          - Med samme øvelse flere gange
          - Med tricks
          - Der ender i transport
          - Der ender med opstilling til ny øvelse
          - Der ender med et for hunden svagt punkt, så det forstærkes oftere
          - Der ender med noget hunden er god til
          - Husk 100% engagement fra både hund og fører

   - Hvorfor fejl:
          - Hunden kan det ikke godt nok endnu
          - For lidt/meget forventning
          - Kriterier
          - M.m.

Og så var det tid til den praktiske træning, tirsdag havde jeg 2 pas med Miki. I den første omgang valgte jeg at vi skulle fokusere på transporten til banen og mellem øvelserne. Så vi trænede at gå ind på en bane betød fest, at gå ind på en bane og gøre klar foran en dommer betød fest, at gå ind på en bane gøre klar foran dommer og holde kontakt når dommer snakker betyder fest. Vi trænede det med forskellige indgange og med forskellige dommere. Vi trænede også gå ind på bane lav en øvelse løb ud giv en ok belønning gå ind igen og så fest. Miki gjorde det super godt, men jeg skal arbejde på at selv holde fokus på Miki når jeg er til konkurrence også selvom dommeren står og forklarer noget. Træn at høre efter mens man holder kontakten med sin hund.
Det gik super godt med transport træningen, så vi nåede lige at slutte af med at træne lidt videre med feltet, ud fra de sammen principper som om mandagen.

I anden omgang valgte jeg at vi skulle kigge på apport øvelsen, og især de 2 momenter, at holde fast, og at få fart på i øvelsen. Hold fast trænede vi ved at Miki skulle tage apporten i munden og holde fast mens jeg lokkede med en godbid (omvendt lokning), det fungerede rigtig godt, da jeg lige fik lært at "lokke" på den rigtige måde, det er klart noget vi kommer til at træne videre med. Hvis hunden begynder at få et løst greb om apporten kan dette løses ved at køre hunden lidt op i intensitet, så holder de bedre fast, så beløn gerne med legetøj, eller lav omvendt lokning med legetøj. Hold fast trænes med mange forskellige genstande også gerne en bold. Hvis hunden ikke bryder sig om at holde om apporten kan dette for nogle hunde løses ved at vikle tape rundt om den.
Farten trænede vi ved at jeg holdte Miki tilbage mens jeg kastede apporten (og gerne langt) og når han løb ud og hentede den var belønningen at jeg løb den anden vej og belønnede ham med leg.

Igen var der god tid til at kigge på de andre deltagere, hvor mange trænede på forstyrrelser, næseprøve og apport. Spændende. Og der var også masser af tid til også at få aktiveret Ludo og Coby. Ludo var igen med inde i hallen og lege nogle gange, og denne gang blev det med at hun skulle udføre simple ting for at få lov at lege, som igennem tunnel, rundt om spring, sit og dæk.

Det har været nogle meget spændende og givende dage med Siv. Hun er rigtig god til at motivere og til at forklare hvordan man kan få meget mere leg ind i træningen med sin hund. Håber jeg får muligheden for at deltage på et kursus med hende igen engang i fremtiden.


       

Siv Svendsen kursus (mandag)

Mandag og tirsdag skulle jeg igen på Siv Svendsen kursus, denne gang omhandlende konkurrence lydighed og denne gang med hund (Miki).

Mandag startede med teori:

   - Hvorfor leg:
          - Blive venner
          - Holde fokus (fokus på leg, giver fokus på os)
          - Takle miljø
          - Intensitet
          - Effektiv træning
          - Øge udholdenhed

   - Forventningslyd/ord:
          - Ord/lyde der får hunden til at forvente noget bestemt skal ske (feks kommando før felt øvelse)

   - Klar, parat, start:
          - Tag i halsbånd, kast godbid, send hund når den fokuserer på godbidden, senere "død" godbid
          - Løb hurtigt til godbidden (kapløb kan øge farten)
          - Samle hurtigt op
          - Fokus øvelse
          - Forventningsord
          - Til bløde hunde
          - Samme øvelse øves også med legetøj og med target

   - Omvendt lokning:
          - Stir på det
          - Hold fokus
          - Så får du det
          - Åben hånd = rigtig / lukket hånd = fejl
          - Giver selvkontrol

   - Jagt indkald:
          - En holder hunden, fører løber, stopper, ser tilbage, kalder, løber videre
          - Værdi for indkaldsord
          - Fart i indløb
          - Moment træning
          - Sidste del i feltøvelse

   - Indianerleg:
          - Leg med hund, fjern legetøj og hold det ind mod brystet, når hund sitter kommer sig din valgte kommando (feks værsgo/ tag den) og tag legetøj frem og leg, senere bevæg legetøjet stille hunden skal blive siddende for at få legetøjet frem, gå et skridt fra hunden bliver den siddende leges der, hunden skal holde fuld fokus før man begynder at gå flere skridt, begynd at snige dig væk som en indianer med et bytte hunden ikke må få fat på, bliver den stadig siddende leges der, test hunden med andre kommandoer, lyde og hurtige bevægelser, bliver den siddende leges der, ved fejl leger man selv med legetøjet og prøver forfra.
          - Arbejd for belønningerne
          - Værdi for at holde position
          - Indkald
          - Hold fokus på fører, fortsæt når hund holder fokus, stop ved mistet fokus
          - Øger koncentrationen
          - Selvkontrol

   - Bytteleg:
          - Hav legetøj i begge hænder, få hunden igang med at lege med det ene legetøj, for at få hunden til at bytte mellem legetøj, holdes det første legetøj i ro mens det andet holdes så hunden kan se det, sig kommando når hunden går efter det andet legetøj, begynd at kaste legetøj lidt frem og sig kommando når hund er på vej mod det, når hunden har legetøjet løbes i modsat retning med det andet stykke legetøj,næste skridt, leg med hunden med det ene legetøj, kast det andet og sig kommando, hunden skal nu helst spurte ud efter det andet legetøj, når hunden er på vej tilbage mod det første legetøj (som vi stadig holder) bevæges det hurtigt og sig kommando til at tage det, på sigt skal hunden hente det kastede legetøj for at få lov til at lege med det legetøj vi har.
          - God til apport indlæring
          - Samle hurtigt op
          - Hurtigt ind
          - Lave gode vaner
          - Dirigeret apport (hund foran fører, legetøj kastes til siden)
          - DET HUNDEN GØR OFTE BLIVER DEN GOD TIL

   - Belønningssignal til belønning bagved hunden:
          - Så hunden forstår forskel mellem belønning bagved og belønning hos fører
          - Tag i halsbånd (snor på, og hunden foran fører), kast legetøj, hvis hunden vender hovedet bort, værsgo, tag et skridt baglæns, hvis hund følger værsgo, flere skridt baglæns, hvis hund følger værsgo, andre øvelser, hvis hund udfører, værsgo, indkald, kommer hunden, værsgo

   - Løbe rundt om:
          - Fart ud
          - Fart tilbage
          - Moment træning
          - Fokus fremadrettet
          - God til belønning og opvarmning

Resten af dagen var med hund og altså praktiske øvelser. Om mandagen havde jeg Miki på 3 gange på et kvarter hver gang. Første gang valgte jeg at få Siv til at se på Miki i forhold til trækkeleg, det er normalt ikke en rigtig belønning for Miki, det er noget han gør halvhjertet i forventning om en godbid, men i løbet af de 15 min med Siv fik han leget med mange forskellige trække legetøj, og han legede alle 15 min uden at stoppe og forvente en godbid, det var fedt at se at han rent faktisk kunne synes det var sjovt at lege trækkeleg, og løsningen var meget enkel, det var mig der ikke havde været engageret nok i legen førhen, så når jeg er mere aktiv i trækkelegen så gider Miki altså meget gerne lege med :)

Andet pas valgte jeg fokus på at løbe væk fra mig, altså til øvelser som feltet og at løbe rundt om noget. Her var der ikke en lige så hurtig løsning som der var med at lege. Miki kan som sådan godt løbe om noget eller ind i feltet, men han kan kun på kort afstand. Vi arbejdede med at få mere fart i øvelsen og dermed mere intensitet, og med at få mere sikkerhed som jo også på sigt giver mere fart. Jeg skal fortsætte med at træne ham mere sikker i øvelsen og så kommer afstanden efterfølgende. Træn både på præcision i øvelsen, og med en hund som Miki trænes især motivation i øvelsen.

Tredje og sidste pas på dagen valgte jeg at vi skulle kigge på Mikis fri ved for og især i løb, da han her har det med at hænge. Men Miki var tændt og han fulgte mig super, også i løb, så det var svært at træne på at han ikke skulle hænge ;) Så tanken er at træne og belønne ham en masse for at følge så fint i løb som han gjorde denne dag, så masser af fri ved fod med bold belønning fremover, og så skulle det gerne være sådan at det han træner ofte, bliver han god til ;)
Der blev endvidere tid til at se på omvendt lokning og få startet øvelsen forfra og ud fra Sivs metode.

Imellem Mikis trænnings sessioner, var der fint tid til at se på nogle af de andre deltager, men også til at få luftet Coby og Ludo, og til at træne med de 2 pyr også. Ludo var også med i hallen og lege ind imellem, for at træne leg på et fremmed sted. Mest med fokus på indianerlegen.

torsdag den 11. december 2014

Siv Svendsen kursus (fredag)

I starten af ugen var jeg på kursus med Siv Svendsen fra Norge. Det var et meget inspirerende og lærerigt kursus, og jeg fik mange ting med derfra til alle hundene. Fredag var jeg afsted som observatør, og mandag og tirsdag havde jeg så hund med.

Her kommer lidt noter fra fredagens teori del, som havde fokus på hvalpe:

   - 3 vigtige ting at træne med hvalpen:
          - lege
          - omvendt lokning
          - target

   - Træn hvalpen op så den tænker, nu skal vi to have det sjovt når man går ind i en ring, istedet for at den tænker her er spændende og vil undersøge området.

   - Forskelligt legetøj/forskellige lege bringer forskellige følelser frem i hunden, eksperimenter med det.

   - Forskellige former for belønning til forskellige øvelser.

   - Træn indgang på konkurrence bane med hvalpen - over bånd = leg.

   - Find ud af hvilket legetøj der har værdi for hunden, de kedelige er til at træne hjemme med, og de bedste er til at træne på sværere steder.

   - Lær hunden at når legetøj forsvinder så skal den tigge om at få det igen, og bare tænke, hvad kan jeg gøre for at få legetøjet frem igen.
          - Lær hunden at arbejde for legetøj, ex. sit før leg osv
          - Lær hunden at bytte mellem legetøj, god til apport indlæring, hund rører apport beløn med leg
          - Lær hunden at løbe rundt om ting, gå hurtigt frem mod ting,hund går rundt om, beløn med leg

   - Jo lavere intensitet hunden har, jo mere fokuserer den på alt muligt andet, jo højere intensitet, jo mere fokus på os.

   - Omvendt lokning:
          - Selvkontrol
          - Holde position
          - Afstands øvelser
          - Frys

   - Frys i position, stir på godbid

   - Træne leg direkte over i omvendt lokning, lærer hunden at veksle mellem aktiv og passiv,høj og lav intensitet.

   - Target

   - Brug omvendt lokning for at lære hunden at holde positionen på target

   - Svært at få afstand på, så træn længe med meget høj belønning på kort afstand først, så hunden føler at den kender øvelsen når afstand sættes på.

   - Håndtarget, godt til at aflevere ting og til at holde fast på ting.

Teori delen var rigtig spændende og det hele gav meget god mening. Resten af dagen gik med individuelle træningspas for dem med hund, hvor vi andre sad og observerede, også her fik jeg endel gode fif, og fik set noget af teorien omsat til praksis, her kommer lidt noter fra praksis delen:

   - Omvendt lokning:
          - Se på godbid fremfor på fører => hunden bliver mindre tilbøjelig til at se på andre ting omkring den.
          - Øvelsen er god til at træne fokus og koncentration
          - Hav flere godbidder i hånden, lær hunden at følge godbidderne med blikket, se beløn, se beløn, osv
          - Øg tiden hunden skal stirre på godbidden før belønning
          - Øvelsen trænes også på legetøj
          - Se på legetøj, beløn, god til opvarmning på nye steder, og til at få intensitet i legeglade hunde

   - Løbe rundt om:
          - Træk belønningen
          - Vær aktiv
          - Vend rundt, løb og leg
          - Hvis hunden fejler, leger vi med os selv, snydt ;)
          - Efterhånden vente med at vende sig i lidt længere tid
          - Lær hunden at se frem imod det den skal løbe rundtom istedet for at se på fører, indlæres ved at kaste legetøj, når hunden fokuserer på legetøjet, værsgo.
          - Indlære fart rundt om ting, kapløb mod kastet belønning, hvis hunden kommer først holder I fest sammen, hvis fører kommer først leger man lidt selv, så hunden sættes op til at være hurtigere for at kunne komme først.
          - Vær aktiv i fejlmelding så hunden ikke melder ud, men istedet bliver mere opsat på at gøre det rigtigt.

   Fri ved fod:
          - Kast en godbid, begynd at gå, når hunden kommer i position => leg, denne øvelse er god til fokus fra hunden.
          - Træn hunden gennem ben og direkte i fri ved fod, varieres med gennem ben og direkte i brems.
          - Træn forstyrrelser => bedre kontakt. Gå baglæns med hunden foran, klik og beløn for kontakt, lidt forstyrrelse på, hvis hunden holder fokus, klik og beløn. Forstyrrelserne øges efterhånden. Hav snor på hunden, så man har kontrol over hunden ved forstyrrelserne, og hunden ikke kan få belønnet sig selv. Hvis hunden ser efter forstyrrelserne, gå få skridt med kontakt før belønning, hunden skal ikke lære se på forstyrrelse og tilbage på fører giver belønning.
          - Forstyrrelser kan være guffer, legetøj, mennesker og alt muligt andet, tilsidst kommer hunden til at tænke, der er en forstyrrelse = fedt så kommer der en belønning.

  - Slip:
          - Først leg, klik og beløn
          - Senere leg, slip klik og beløn
          - Senere leg, slip og beløn
          - Først lidt kedeligt legetøj, efterhånden bedre og bedre legetøj.

  - Næseprøve:
          - Indlæring i glas
          - Først godbid i det rigtige glas
          - Frys på det
          - Flyt rundt på glassets position, mens hunden belønnes, så den ikke bemærker det.
          - Når hunden viser forståelse for øvelsen, fjernes godbidden fra glasset, som dermed dufter lidt mindre af godbid
          - Herefter nyt glas, men samme pind
          - Herefter nyt glas og ny pind med fært af fører, men uden fært af godbid
          - Pinde uden fært tages efterhånden ud af glas og ligger frit fremme
          - Tilsidst kommer den rigtige pind ud af glasset også



 

onsdag den 5. november 2014

Py Træf 2014

18/10-14 pakkede jeg alle hundene i bilen og kørte til Sorø på Sjælland, hvor årets py træf skulle afholdes. Køreturen gik super bortset fra de sidste 200 meter, for gps'en vidste vej frem til nogle store sten der spærrede for videre kørsel, og uanset hvordan jeg prøvede at finde en ny rute, så endte jeg alligevel tilbage ved disse sten. Efter noget tid mødte jeg endelig nogle lokale der kunne finde en bedre og alternativ rute, så vi endelig kunne nå frem til pladsen hvor træffet holdtes.

Hurtig luftning af hunde, og så ned og hilse på de andre py ejere. Det er så hyggeligt med disse træf, hvor man mødes med andre der også er vilde med denne sjove race, og ikke mindst møder man en masse andre dejlige pyr.

I år startede vi også med en gåtur. Meget hyggeligt omend Ludo vist syntes der var lige rigeligt med cyklister på ruten ;)




Herefter var der hygge og spisning og masser af snak om racen.

Så var der en del der fik trænet på lidt agility med deres hunde. Jeg tog istedet kameraet frem og forsøgte at få lidt billeder af flere af hundene.

Ludo kom ud igen, men hun syntes det hele var lidt meget, mange nye hunde, mange nye mennesker og et fremmed sted, puha. Men hun endte dog med at overgive sig og lege med en yngre pyr hvalp, de hyggede sig de 2.

Vi sluttede af med kage. Jeg fik luftet alle hundene igen, og så gik turen ellers tilbage til Jylland efter en meget hyggelig dag. Ser frem til næste års træf i Viby :)



tirsdag den 30. september 2014

Rally på svensk

Weekenden var en travl weekend denne uge. Først nattevagt fredag til lørdag, så træning med Ludo ved Canis i Århus lørdag kl 10 og derefter med færgen til Sverige fra Frederikshavn kl 14 for at deltage med Miki i dobbelt rally konkurrence i Sverige. Alt dette kunne kun lade sig at gøre fordi min fantastiske søster gad lege chauffør til Århus og derefter til færgen lørdag samt passe Coby og Ludo hele weekenden, TAK.

Ludo først. Jeg har tilmeldt hende til et træningsforløb hos Canis i Århus, et forløb med fokus på grundfærdighederne og indlæring via klikker principperne. Jeg kunne godt trænge til at få genopfrisket klikker metoden, og så var det oplagt at Ludo kunne gøre det sammen med mig.

Første gang på Canis kurset. Først lidt præsentation af underviser og deltagere. Herefter begyndte vi på undervisningen, der foregik med 1 hund på af gangen, hvilket jeg syntes fungerede rigtigt godt. Først arbejdede vi med kontakt. Det var lidt svært for Ludo, mest fordi hun var trykket af de nye omgivelser (træningspladsen var op ad en cykelsti, og der kom en del løbere og cyklister forbi, hvilket Ludo har brug for at vende sig til) men da jeg begyndte at belønne med legetøj, så blev kontakten bedre. Øvelsen var først at klikke når hunden selv tilbyder kontakt og derefter udvikle den til at hunden skal tilbyde kontakt mens ejer går baglæns.
Næste øvelse var sit som frivillig adfærd. Her var Ludo rigtig dygtig og koncentreret. Hun fangede hurtigt at det var sit hun blev klikket for. Og vi nåede til at begynde på baglæns gang hvor Ludo skulle tilbyde sit imens jeg gik baglæns.
Sidste øvelse vi nåede (inden jeg skulle afsted mod færgen) var target, Ludo var dygtig og forstod øvelsen, men blev igen meget opmærksom på omgivelserne, og begyndte at melde sig ud af træningen.
Alt ialt tror jeg at klikker måden er en god indlæringsmetode til Ludo, jeg tror at det at hun får oplevelsen af at hun er med til at styre træningen (fremfor at blive mest lokket) kan hjælpe hende til at udvikle lidt mere selvtillid på sigt. Samtidig er det en god træningsplads, hvor Ludo kan få trænet at abstrahere fra omgivelserne og bruge mindre energi på hele tiden at holde øje med dem.
Den første øvelse med kontakten er en øvelse jeg vil prøve at træne alle mulige steder fremover, så jeg får vænnet hende til at holde kontakten på mig fremfor omgivelserne.

Næste punkt på weekenden var dobbelt rally konkurrence i Sverige med Miki. En god og sjov oplevelse. Vi var afsted med Katarina og Java, der tidligere har deltaget i en svensk rally konkurrence, så de havde en del gode tips til os.

Nogle forskelle i forhold til rally i DK er:


  1. Man starter når man går over båndet, hvilket vil sige at man ikke skal vente på dommerens værsgo/fremad ved startskiltet, der bestemmer man istedet selv hvornår man er klar, så for mig og Miki er startskiltet i Sverige en alm sit øvelse, så Miki ikke når at miste fokus.
  2. Man slutter først når man er ude over båndet igen, det vil sige når du har passeret målskiltet skal du altså helt ud af banen inden du må røre ved hunden.
  3. Man laver ikke øvelserne om i Sverige.
  4. Man kan lave flere øvelser i træk i langsom tempo og/eller løb, og det er alle øvelser der kan laves i disse tempo.
  5. Man laver øvelserne ved siden af skiltet istedet for lige før skiltet.
  6. I alle klasser er 70 point nok til en oprykning.
  7. Man får en skriftlig bedømmelse.
Det var forskellene som jeg oplevede dem ;-)

Første bane, var lidt nervøs for om Miki ville holde kontakten, da en del af de sidste hunde før os gik og snuste det meste af banen rundt, men ingen grund til bekymring. Miki var super dygtig og arbejdede rigtig godt. Han hang lidt i løb nogle steder (der var rigtig mange øvelser der skulle udføres i løb på denne bane) og rørte et skilt på et tidspunkt. Vi endte på 97 point (blev trukket 3 point for at røre et skilt) og endte på en samlet 6. plads ud af over 40 tilmeldte. Det var rigtig dejlig at gå en rally bane med fuldt fokus fra Miki igen. Hvilket har knebet lidt i de danske champion baner, hvor vi får brudt vores flow en del, fordi der er mange øvelser vi bliver nødt til at lave om. Helt sikkert en positiv oplevelse for Miki at gå rally i Sverige, hvor vi kan gå begynder baner igen, og dermed få flowet tilbage.

Anden bane. Her endte vi på 96 point (mistede 1 point på en skæv position og 3 point på at Miki rørte et skilt igen) på denne bane rakte det til en 4. plads til Miki :-)

Samlet set kan jeg se at jeg skal være bedre til at placere os i forhold til skiltene, så vi undgår at blive trukket for at røre et skilt ;-)

Desværre blev vi nødt til at køre inden præmieoverrækkelsen, men de flinke svenskere var så søde at give os en præmie alligevel, meget flinkt af dem. 

Alt i alt var det en positiv oplevelse at gå rally i Sverige. Det var vel arrangeret, der var styr på tingene, de brugte indsender som i agility så det var nemt at finde ud af hvornår man skulle på banen, og vi mødte kun flinke mennesker. Så rally i Sverige kan absolut anbefales.

Og tilsidst et stort TILLYKKE til Katarina og Java der i weekenden bestod deres 3. rally begynder konkurrence i Sverige og dermed fik titlen RLD N og nu må rykke op i fortsætter (øvet) klassen.

søndag den 14. september 2014

Sporhundedag

Idag har den så stået på spor for alle hundene, hvilket var populært :)

Først ude var Ludo. Først et slæbespor med tun og hun gik så fint så fint selvom det var første spor i en skov. Derefter fik hun et slæbespor med en klov fra en hjort. Dette spor gik hun også rigtig godt, indtil hun fik fært af kloven, så blev hun helt trykket og ville helst ikke i nærheden af kloven, så vi fik belønnet med tun igen i nærheden af kloven istedet.


Da vi gik tilbage mod bilerne blev hun dog lidt mere modig med klovene ;)

Derefter blev det Cobys tur, han havde dog startet festen med at åbne en spand hvalpefoder i bilen og fornøje sig med det, så der var ingen fokus fra ham på sporet, selvom han dog fandt sporpindene så var det ikke meget spor han gik.

Tilsidst fik Miki lov til at gå spor, først klovslæbesporet, han gik godt som han plejer og fandt kloven og ville gerne samle den op og tygge i den.

Herefter et ID spor, som han også løste fint, bortset fra en han gik over den sidste pind, men vi fik belønnet ham lidt længere fremme istedet.


Nu er der så 2 trætte voksne hunde og en hvalp i lege humør :)

Debut i LP2

Lørdag den 13. september debuterede Miki i LP2, jeg havde tilmeldt ham klassen for at få en status på, hvor vi er pt i denne klasse i forhold til konkurrencer og den kommende træning.

Fællesdæk: Efter få sekunder rejser Miki sig og går ud til mig - 0 point.

Fri ved fod: Det blev en mærkelig fri ved fod, Miki var ikke med fra starten, blev først siddende da jeg gik, og derefter gik han foran mig og snuste, da han så endelig kom på plads gik han programmet meget hængende og med skæve pladser - 5 point.

Frem og tilbagespring: Et par ekstra kommandoer i starten og skæv plads i afslutning - 8,5 point.

Apportering: Miki knald apporterede - 0 point.

Stå og sit: Skæv plads ved afslutning - 9,5 point.

Fremsending: Som forventet fandt Miki ikke feltet, dette er den øvelse vi har sværest ved - 0 point.

Stillingsskift: Et par ekstra kommandoer og så rykker Miki sig lidt baglæns - 8 point.

Indkald fra dæk: En ekstrakommando ved start, helt bevidst da jeg vælger at bruge både håndtegn og verbal kommando - 9,5 point.

Næseprøve: Fint søg, finder den rigtige pind og går på plads men smider pinden - 8,5 point.

Helhedsindtryk: 8 point.

Så med 3 øvelser med 0 point kunne det blive til 114 point ialt.

Og konklusionen må være at indtil vi er mere stabile i felt og apport så kan det ikke betale sig at gå til konkurrencer for det er 2 dyre øvelser ;)

Så vi træner videre og må se om vi senere bliver klar til et nyt forsøg, men uanset hvad så har vi det super hyggeligt med træningen :)


En hyrdehundedag

Dagen efter DM skulle jeg hjælpe Katarina med at mønstre deres lam, så det gav mulighed for at aktivere Coby og Ludo lidt mere, efter en lidt lang dag for dem til DM.

Så jeg havde dem ude skiftevis, så de kunne sidde ved mig og se "fåre tv" mens jeg var skriver til mønstringen. Og det var lige noget for dem. Ludo skulle dog lige se dem lidt på afstand inden hun bestemte sig for at de var ret spændende.

Efter mønstringen havde jeg hundene inde i folden enkeltvis og i snor.

Coby synes det var meget spændende, både fårene og det fårene havde efterladt ;)

Jeg var spændt på hvad Ludo ville sige til det, men hun tændte heldigvis også på dem, hun  var også ret interesseret i efterladenskaberne, men når vi gik hvor der ikke lå noget i græsset, så var hun meget på og interesseret i fårene.

Dagen sluttede med en vejning af Ludo på fårevægten, 6 kg sagde den, hun vokser den bette ;)

Så status på ca 5 mdr er 6 kg og 34-35 cm.


Miki til DM

I år havde Miki kvalificeret sig til DKK's DM i lydighed (LP1), så den 30. august kørte vi til Vamdrup, hvor DM skulle afholdes.

Dagen startede lidt kaotisk med et bilvindue vi fik rullet ned, men som derefter ikke kunne rulles op igen, ikke helt smart når vejrudsigten lovede regn, regn og mere regn. Vi fik lånt et tyndt plastic regnslag af Tove som vi satte for vinduet, og Katrine blev så ved bilen, mens Miki og jeg deltog i indmarchen. Herefter lykkedes det os at låne noget presenning af Rikke, men inden vi fik sat det på, så kom Katarina forbi, slog lidt på bildøren og rullede vinduet op, dejligt.

Herefter efterlod jeg Coby løs i bilen, ikke smart når godbidderne lå frit fremme, så dem spiste han selvfølgelig, man er vel en pyr ;) så på tiggergang og med hjælp fra Katarina og Ingerlise havde jeg alligevel godbidder til Miki så han kunne belønnes under konkurrencen.

Det blev vores tur til at komme i ringen, og utroligt nok blev det i tørvejr.

Tandvisning: gik fint og vi fik 10 point.

Lineføring: startede med at Miki lige fik et lille "anfald" af reversed sneezing og derefter lidt problemer med at Miki hang men ellers ok fine plads positioner for os, det blev til 6,5 point.



Stå: helt perfekt og 10 point.



Spring: en ekstra kommando og 9,5 point.

Stillingsskift: en ekstra kommando og 9,5 point.


Indkald: her afslutter Miki lidt langt og skævt fra mig, så 8 point.



Næseprøve: fint søg, fin afslutning for os, 8,5 point.




Dæk: da jeg kom ud og vendte mig så var Miki halvvejs ude ved mig, så 0 point.

Helhedsindtryk: 7,5 point.

Alt i alt 139 point og en 19. plads ved vores første DM nogensinde. Jeg super tilfreds med Miki, han gjorde det så godt som vi kan i øjeblikket, lige bortset fra dækken ;)


torsdag den 14. august 2014

Danser med hunde

I weekenden var jeg på kursus i Sverige sammen med Miki og med Mette og Aida. Det var et kursus i dogdancing, deraf overskriften ;-) Og det var med 3 super undervisere (Johanna Allanach, Anja Christiansen og KaroLina Petterson).

Kurset strakte sig fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag, og det var fuldt pakket med undervisning alle dagene, så tiden blev virkeligt udnyttet. Vi blev delt i 2 hold til de forskellige lektioner, og holdene variede lidt fra gang til gang.

Vi ankom til campingpladsen, hvor vi skulle bo og hvor undervisningen foregik, fredag ved 15 tiden, så det blev kort check ind, hilsen på de andre og så ellers ud og få købt guffer til hundene og lidt til menneskene ;-) samt lidt til morgenmad og middagsmad til de kommende dage. Derefter hurtigt tilbage til campingpladsen, hvor vi skulle være klar til den første undervisning ved 17 tiden.

Det første forløb vi var på var "Belønning og Motivation" med Anja. Super godt og inspirerende som altid, her er nogle af guldkornene:
  • Man skal gøre sig selv til en del af belønningen, ellers efterlader man hele belønningen udenfor ringen til konkurrencer, hvis man derimod selv er en del af belønningen, så får man en del af belønningen med i ringen.
  • Beløn hunden i lige så lang tid som man har bedt den om at arbejde. Belønning skal svare til det udførte arbejde, istedet for at den får den samme lille belønning uanset hvor stor en opgave den har udført.
  • Træn pauser væk => Træn - beløn - træn - beløn - osv. 
  • Øvelse: Gå feks fri ved fod, træner siger når man skal begynde at belønne hunden, når man skal stoppe og så hurtigt gå videre med fri ved fod osv. Husk at motivere til vildere belønninger og hurtigere skift, man skal ikke bruge tid på at gemme guffer væk, tjekke tlf, snakke osv. Fokus skal være på hunden.
  • Planlæg din træning og planlæg dine belønninger. 
  • Varier varier varier, og vær uforudsigelig med belønningerne. 
  • Øvelse: Distraktionscirklen, kan udvides til programmer og/eller rallybaner.
  • Lav en top 3 over godbidder og legetøj. Hav altid mere end en slags med.
Derefter havde vi undervisning med Johanna med temaet "kropskontrol":
  • Frog - hunden ligger med bagbenene udstrakt.
  • Hagetouch - Target kan flyttes rundt på hele kroppen.
  • Træne at have klikker og godbidder i samme hånd og kunne styre det, feks ved at have krus og godbidder på jorden, klik og saml godbid op med samme hånd og put godbidden i kruset.
  • Balance på små halve balancebolde med forpoterne.
  • Over/under - lær hunden det på verbal kommando, generaliser. Træn modsætninger: over/under - ud/ind - væk/her osv.
  • Rulle over ben og/eller rulle om på ryg og hav poterne lave target til din hånd.
  • Target på hofte - hoved mod ejer, lokkeud til side, klik når hofte rammer hånd. (max 10 gange med lokning).
  • Target på bagben - hunden står, kild på det ene bagben, klik ved bevægelse af bagbenet.
Dette var fredag aftens træningspas, herefter slappede vi af og gik ret tidligt til ro, ikke mindst hundene var godt brugte efter en lang dag med transport, færgetur og flere timers træning.

Lørdag havde vi først undervisning med Lina fra 9-12 med temaet "Konkurrence træning". Igen meget inspirerende og super spændende, her er nogle af noterne fra dette pas:
  • Tænk over om du har en rutine du går igennem inden en konkurrence og ellers prøv at lave en. Gælder bla om hunden venter i bil, bur eller andet, hvor tidligt man begynder på opvarmning, hvornår man lufter, hvilke øvelser man laver med hunden, skal den motiveres op, eller skal der fokuseres på ro og meget mere.
  • Hvordan undgår man hunden bliver over/under træt, skal gerne ramme dens maximale energi niveau så den præsterer optimalt.
  • Hvad gør man når det ikke lykkes. Tænk det igennem, hvad gik galt, hvilke rutiner skal ændres.
  • Øvelse: Guffer foran hunden i en pose/æske, hånd på guffer, beløn når hunden ser væk fra posen, bliv ved med at belønne for at se væk fra posen. Øge sværhedsgrad: forlang en øvelse inden belønning, lav øvelsen siddende, og stående, øg afstand til godbidderne, sæt bevægelse på. OBS vi belønner, hunden må ikke tage selv, vi belønner fra posen/æsken. Hunden skal lære at ignorere godbidden for at fortjene den.
  • Øvelse: Samme som før bare med legetøj. Her kan sværhedsgrad også øges ved at gå og skubbe/sparke til legetøjet.
  • Øvelse: Godbidder i lukket hånd, hund vælger fra, vi belønner fra hånden, men med den anden hånd. Øge sværhedsgrad: åbne hånden med gufferne i beløn når hunden vælger hånden fra, tabe godbidder på jorden foran hunden, stå op (dække godbidder med fod, hvis det er svært for hunden).
  • Øvelse: Simon says (træner hunden i at ejeren kan opføre sig underligt, så det bliver nemmere for hunden til konkurrence, hvor vi kan være underlige pga nerver) Hold feks hænderne på hovedet mens i udfører øvelserne, hænderne ud til siden, baske med hænderne, kravle osv mens hunden udfører øvelserne. Kun fantasien sætter grænserne.
  • Opvarmning inden konkurrence, lav kun øvelser man er sikker på der lykkes.
  • Planlæg programmet, gerne med lette øvelser i starten af programmet => øger motivationen.
  • De 10 første sekunder af programmet trænes og belønnes meget, da der skal være høj motivation.
  • Koncentration fra hunden kræver tilsvarende koncentration fra ejer.
  • Øvelse: Træn starten, øv hvordan man starter, ind i ringen og hurtigt ud og beløn ved god kontakt. Øg tiden til belønning lige så stille. Med Miki: nogle holder Miki, jeg går ind og gør klar, kalder Miki ind i ringen, giv start tegn, giver motivation for Miki.
  • Starten, tænk over fra hvornår du forlanger koncentration fra hunden, samt hvordan du får den til banen uden at miste kontakten.
  • Slutningen øves med baglænskædning.
Herefter havde en times pause, inden den så stod på individuel træning med Johanna. I vores individuelle træning valgte jeg at få hjælp til: hjælp til rekvisit arbejde, hjælp til leg med Miki og hjælp til apport:


  • Rekvisitarbejde - Tingene skal være adskilt; øvelserne skal generaliseres på flere ting; tip til rundt om rekvisit, når Miki går rundt om går jeg med; når Miki skal vælte ting står jeg stille.
  • Leg - Hvordan vil Miki helst lege? Fangeleg hvor den anden ikke kan fange ham. Jeg skal "jagte" Miki når han har bolden. Kaste bold uforudsigeligt (feks sidde på hug, bold bag ryg, kaste over hovedet) Miki henter bold, jeg jagter. 
  • Apport: Lad hunden lave andre øvelser med apporten i munden. Lave elefanten med apport i munden, god start på at få sitten på, da elefantøvelsen lægger vægt på hundens bagpart. Baljen kan efterhånden gøres højere. Følge med i rotation i plads på elefant med apport i munden. Træne slip, hunden holder apport, kast godbid samtidig med der siges slip, senere sige slip og kast godbid når hunden slipper (undgå at tage apporten væk, lad hunden gøre arbejdet). Lad hunden samle apporten op og sig slip. Lad hunden samle op og lad hånden køre ude ved siden og få hånden tættere på hunden, sig slip og beløn. Træn til sidst sit med apport i munden.
Efter alle havde haft individuel træning var der en kort pause inden vi skulle have drama undervisning med Lina. Jeg havde været lidt spændt på drama undervisningen og hvordan den skulle knyttes til hundetræning, men det viste sig at give god mening og det var god underholdning ;-) Vi kom igennem mange sjove øvelser, mens hundene fik et velfortjent hvil i hytten.


Af øvelser kan nævnes:

  • Øvelser i at træne overblik: sørg for at 4kant altid er fyldt, når en hopper hopper alle, når en stopper stopper alle, laves i forskellig tempo.
  • Øvelser i improvisering: hvad laver du, vil du se hvad jeg har i min skuffe, hente ting øvelse.
  • Øvelser i ja og nej, altid med på idéen, altid sige nej.
  • Trække reb øvelse.
  • Løfte ting øvelse.
  • Øvelser med høj og lav status, som hund og fører, venteværelse ved tandlæge.
  • Øvelse i følelser, i 4kant, i bus.


Drama kom til at give mening og kunne sættes i forhold til at lave et program med hunden. Drama var det sidste vi havde undervisning i om lørdagen. Herefter mødtes vi til fælles aftensmad inden de fleste gik tidligt til ro, så vi var klar til en ny dag, søndag.

Søndag startede vi med undervisning med Anja i at bygge et program op:
  • Vælg musik der passer til hunden og som du kan holde ud at lytte til i måske et helt år.
  • Del programmet op og træn delene på skift.
  • Træn programmet uden hund.
  • Øvelse: træn en lille sekvens af 4 tricks med links.
  • Øvelse: hukommelses leg, første person laver et trick ved kegle og link til næste kegle, næste person gentager + nyt trick ved den nye kegle og link til ny kegle osv.
Herefter havde vi mere om samme emne med Lina:

  • Træne links.
  • Lyt til og udnyt musikken.
  • Øvelse: hund snur rundt til bestemt ord i sang.
  • Øvelse: hvordan kan man komme fra siddende til stående med links og uden bare at rejse sig. 
  • Træne improvisering og kend dit program så godt at du hurtigt kan komme videre når der sker noget uforudset.
  • Øvelse: træn 6 øvelser fra programmet, men hvor en anden siger stop pludseligt, her skal hunden sættes af, mens fører går videre, vedkommende siger så pludselig start igen og nu skal hunden så med igen og man skal altså træne at få hunden med igen så det virker naturligt.
Efter en kort pause var det tid til weekendens sidste træning, denne gang var det individuel træning med Lina, og her valgte jeg at få hende til at kigge på mit astronaut program og at få hjælp til kravle slalom.
  • Programmet: god idé med siddende tricks når man har en lille hund, så man laver øvelser på niveau med hunden. Starten er lidt kedelig kan den ændres. Feks en start hvor man starter siddende og senere kommer op i stå, da musikken bygger op til at vi rejser os. Senere sidelæns slalom til baglæns slalom.
  • Kravleslalom: Denne øvelse ville hun indlære med lokning.
  • Desuden fik jeg fif til bakke rundt om fører - indlær via elefant øvelsen og til længere frivillig bakke - indlær med target (bak til target).
Lidt ekstra fif fra Johanna:
  • Forstyrrelses træning: træn med plasticpose bundet til benet, træn mens du går med stok evt som blindestok.
  • Udholdenhedstræning: Træn hver 3. dag, gennemsnittet skal bliver højere fra gang til gang, disse dage trænes ikke andre øvelser, men man kan træne spor eller felt eller lignende. 1. gang 5sek + 5sek. 2. gang 3sek + 8sek. 3. gang 6sek + 7sek osv.
Så alt i alt var det en kanon weekend, hvor vi har fået en masse at arbejde videre med, masser af inspiration og mange nye bekendte indenfor sporten. Så er det bare med at arbejde videre og så håbe at kurset gentages næste år.


onsdag den 13. august 2014

Ludo 18 uger

Ludo har leget fotomodel. Tosafoto efterspurgte hvalpe til en kommende hvalpebog, så Ludo og jeg har været forbi dem og fået taget billeder af hende, så må vi se om de ender med at kunne bruge nogle af billederne i bogen.

Her er et lille udpluk af de billeder der blev taget, fotograf: Tosafoto.





Årets freestyle hund

Den 26. juli skulle Miki og jeg have været til freestyle konkurrence på Sjælland. Vi valgte dog at melde fra pga de meget varme temperaturer de lovede. Lidt ærgeligt, da de til denne konkurrence kårede årets hunde i de forskellige klasser, og sørme om Miki ikke blev Årets hund nr 2 i freestyle klasse 1. Lidt sejt, når man tænker på at det er hans debut år :)





onsdag den 6. august 2014

Ludo 17 uger

Ludo ser lidt sjov ud for tiden, hun har tabt alle fortænderne i undermunden, så hun er en rigtig lille frk tandløs i øjeblikket ;-)


Ludo er stadig meget glad for Funky, der er ca 1 mdr forskel i alderen, men noget af en størrelsesforskel, de leger dog stadig godt sammen på trods af det :-)


fredag den 1. august 2014

Trick kursus med Anja Christiansen

I søndags var jeg på trick kursus med Anja Christiansen. Jeg deltog på kurset med Miki, og havde Ludo med så hun kunne få en god oplevelse også.



Ludo er efterhånden rigtig dygtig til at slappe af i et bur, så hun var nem at have med. Hun klarede bur pauserne fint, og var så klar når jeg tog hende ud af buret. Håber hun bliver ved med at kunne slappe så godt af i buret.

Det var DCH kreds 2 der arrangerede kurset, og der deltog en blanding af folk der gerne ville have lidt tricks inspiration til den daglige træning og så til os fra Skive, der gerne vil have inspiration til træningen i færdighedsprøver og dogdancing programmer.

Vi startede dagen med holdundervisning, hvor Anja underviste i nogle udvalgte tricks med inspiration fra færdighedsprøverne. Det var rigtig godt, og Anja var god til sørge for at alle fik noget ud af det, ved at fortælle om indlæringen af tricket og så bagefter om hvordan man kunne udvikle det enkelte trick og gøre det sværere. Hvilket er en af de ting jeg især noterede mig ved dette kursus, man bliver aldrig færdig med et trick, for når hunden kan det, så skal man istedet tænke, hvordan kan jeg nu udvikle tricket og gøre det sværere.

Lidt om nogle af de tricks som Anja gennemgik denne dag:

Elefant: Miki kan snurre en runde på baljen, så skal arbejde på at han kan tage flere runder, og på at han kan gøre det på afstand også.

Snur rundt: Jeg skal arbejde på en bedre forståelse af kommandoerne, så Miki ikke roder rundt i snur rundt og spin. Udvikling af dette trick er snur rundt 2 gange foran fører, bak gennem førers ben og lav 2 gange spin bag ved fører.

Slalom: Her er Miki ret godt med, og jeg skal mest arbejde på mere sikkerhed i slalom hvor fører går baglæns, evt ved at ændre den måde jeg pt udfører øvelsen på.

Bakke gennem ben: Denne var ny for os, så her er vi nede på indlæring af øvelsen. Først skal hunden lære at bakke gennem førers ben, derefter gøres tricket sværere ved at lære hunden at kunne bakke gennem førers ben fra alle tænkelige vinkler. Indlæringen af det sidste kan sammenlignes lidt med indlæringen af at starte zigzag rigtigt for agility hunde. Start med hunden ligeforan og øg langsomt graden hunden skal lave øvelsen fra og også efterhånden afstanden.

Neje/bukke: Her er Miki også ved indlæring. Dette trick kan godt indlæres med lokning i starten, hvor en godbid føres ind under hunden, men kun lidt, da det ikke skal være så meget at hunden istedet lægger sig ned.

Bakke væk: Her anbefaler Anja shaping. Miki kan øvelsen, så vi skal arbejde på fart, på at han kan bakke længere væk og på at både han og jeg bakker fra hinanden på en gang.

Hund vender sig væk fra fører: Også et trick Anja anbefaler at shape ind. Først ved at klikke hunden for at se til siden, så skal den vende hovedet mere og mere, og så skal kroppen med, indtil den vender sig 180 grader rundt.

Det var nogle af de tricks vi nåede at gennemgå under holdundervisningen. Meget inspirerende, og jeg fik en masse med hjem, som jeg kan arbejde videre med.

Om eftermiddagen fik alle så 15 min ene undervisning med Anja, hvor man selv kunne vælge, hvad man ville have hjælp til.

Rigtig mange fik hjælp til deres lineføring/fri ved fod, men så fik vi genopfrisket Anjas metode til indlæring af dette, meget praktisk, når man nu har en bette hundehvalp gående.

Kort fortalt, start med at lær hunden den position du gerne vil have den i, og beløn beløn beløn i denne position, beløn også hunden for at have hovedet som du gerne vil have det. Brug gerne en del tid på dette trin. Næste skridt er at læne sig til siden og klikke hunden for at forskyde vægten, herefter bitte små skridt til siden, hvor hunden klikkes for at følge med så den kan holde sin position, når dette kører, så går man videre til bitte små skridt baglæns efter samme princip, herefter små vendinger, og først tilsidst begynder man at gå fremad, på dette tidspunkt skal hunden gerne være sikker i sin position.

Jeg brugte min ene undervisning på hjælp til lidt flere tricks:

Touch/felt: Her vil jeg gerne have mere fart og afstand på. Løsningen er at jeg skal variere mine belønninger mere i denne øvelse, og især bruge leg.

Shame: Vi kom igang med indlæring. Miki kan bedst i dæk, så her skal jeg indlære tricket (som er at han skal lægge en pote over sin snude).

Baglæns slalom: Slalom hvor hunden bakker, her fik jeg også hjælp til indlæring.

Alt i alt et super godt og lærerigt kursus. Og en god og hyggelig dag. Håber det kan gentages engang.








fredag den 25. juli 2014

Ludo 16 uger

Lige efter Ludo kom til Danmark startede vi på hvalpehold, og i denne uge sluttede hvalpeholdet så. De første gange havde Ludo mest brug for at vænne sig til at være der, og til at være imellem så mange fremmede hunde og mennesker. Med tiden er det dog gået fra at hun blev forstyrret af at skulle holde øje med de andre til at hun nu bliver forstyrret af at hun gerne vil hen til de andre hunde. Vi er kommet omkring en del øvelser på holdet, og dem vi pt har fået mest styr på er kontakt, der dog stadig kan forstyrres ;-) lege med legetøj, især trækkeleg, sit, indkald og elefantøvelsen. Dem vi i øjeblikket kæmper med er lineføring, hun vil gerne hoppe, og har ikke helt lært plads positionen endnu og dæk, men her er hun begyndt at tilbyde det selv, så det skal nok snart komme.

I denne uge havde vi som sagt sidste træningsgang. Det var en hyggelig træning, hvor vi igen kom omkring en del øvelser. Jeg blev især imponeret af Ludo da vi skulle træne hilse, havde forventet hun ville trække hen mod den anden hvalp for at komme til at lege, men hun gik så fint og roligt og satte sig pænt til hun fik lov til at hilse, og da det var den anden hvalp der skulle gå mod hende, der sad hun pænt hele tiden, dygtige lille Ludo. Det må vi vist hellere træne videre på, måske det kan smitte af på koncentrationen til træning ;-)

Miki træner samme aften på LP holdet efter Ludo, så han havde også sidste træningsgang før sommerpausen. Vi fik trænet felt efter eget ønske, og fik lidt gode tips til den videre træning. Vi trænede også indkald og spring på klasse 2 måden og begge dele gik godt. Så det er fortsat aflevering af næseprøve og jo nu også apport der kommer til at blive vores pointsluger i klasse 2 og så måske også feltet. De sidste gange til træning har Miki haft svært ved at blive i fællesdæk og fællessit. Denne aften blev der en lille konkurrence, hvor den hund, der blev liggende længst tid, vandt en lille præmie. Miki var super dygtig og blev liggende rigtig længe også meget længere end han plejer at skulle og også med spændende forstyrrelser fra den ene træner, det var rart med en succes i fællesdæk igen, for det var normalt en af hans sikre øvelser.

Begge hold sluttede med hygge og lækre kager, og både Ludo og Miki fik en lille gave for at have deltaget til træning hver eneste gang i denne omgang.

Nu er der så pause nogle uger inden vi starter op igen til en ny sæson med lydighedstræning. Vi glæder os :-)

Ludo 16 uger:



Den sidste tid har været rigtig varm, så det er blevet til en del strandture med flokken, som i øjeblikket er et medlem større, da vi passer Irma, den ene af min søsters pyr tøser, da hendes anden pyr tæve (My) er løbsk og skal have herrebesøg. Irma er også løbsk, så det var jo en god måde at teste, hvordan mine 2 hanner (som begge er kastrerede) ville reagere på at have løbsk tæve i huset. De tager det begge pænt, Irma flirter meget med Coby, og han er da også interesseret og vil gerne snuse, men kun kort og så finder han hurtigt noget andet spændende at lave, så tror det kommer til at gå ok, når Ludo bliver ældre og begynder på løbetidshalløjet.

Her følger lidt billeder fra en tidlig strandtur med 4 hunde der hyggede sig:

Coby og Irma, synes godt man kan se de er i familie med hinanden, der er en del træk der går igenhos dem:





Coby:



Charmerende lille Ludo med mærkelige ører og en lang tunge:



Irma og Ludo:


Ikke det bedste billede, men hele flokken samlet:


Ludo:



Miki og Ludo:




torsdag den 24. juli 2014

Ludo 15 uger

Ludo vokser og vokser og er ved at være på størrelse med Miki.


De 2 pelstotter hygger sig stadig sammen :-)


Coby vil også gerne være med, men han passer ikke helt ind i deres leg, så han bliver holdt udenfor, men det skifter nok når Ludo bliver lidt størrere.



Vi er ligeså stille begyndt på lidt tricks træning, og Ludo er nu ved at have styr på 4 ben i kassen tricket (læs mere om det her). Vi er også igang med elefanten, et trick, hvor hunden står med forpoterne på en balje, og så drejer rundt om baljen med bagpoterne. Ludo har fanget delen med forpoterne, og er begyndt at tilbyde bevægelse med bagpoterne. Begge tricks er gode til at give hunden bedre kropskontrol.

Noget andet vi har trænet et stykke tid er spor. Vi træner med slæbespor, og Ludo er ved at være god til det, og så er det helt klart noget hun syntes der er sjovt.


tirsdag den 22. juli 2014

Ludo 14 uger

Sommeren er varm i år, så det er heldigt Ludo også er en vandhund. Vi får nydt en del ture til stranden. Her kommer lidt billeder fra en af disse ture, hvor min lille flok hygger sig :-)

Ludos udgave af en selfie:


Coby og Ludo i et stille øjeblik:



Stadig madglad og med et glimt i øjet:


Lang tunge og gremlins ører, hvor charmerende må man være ;)



Fint ståbillede af en plaskvåd vandhund:


2 vandhunde, Ludo har snart indhentet Miki i højden:


Man skal finde sig i meget, når man er blevet storebror ;)


Den største vandhund i flokken:



Der bliver hurtigt dybt når man ikke er så stor:


Fine søde Coby:


Hele flokken:





Hov Ludo, husk nu og brems ;)