søndag den 30. marts 2014

Miki 8 år

Idag fylder min lille havaneser 8 år.

Det fejrede vi med en hyggelig gang træning sammen med nogle gode træningskammerater.

Og selv om vi især fik hygget, så nåede vi også en masse på træningssiden.

My fik prøvet en fuld færdighedsprøve klasse 1, og hun var super dygtig, så det bliver spændende at se hendes debut næste lørdag.

Miki fik testet sit freestyle program til klasse 1, der er stadig en del der trænger til finpudsning, så det bliver meget spændende at debutere med ham på lørdag til samme konkurrence som My.

Og så fik hundene ellers trænet LP1 for de fleste og LP2 for Tyson, hvor Aida og Miki hjalp Tyson med at træne fællesdæk. Super fællesdæk af alle 3 hunde :) Rart at være godt igang med LP træningen igen, da konkurrence sæsonen er ved at starte op igen.



Coby fik trænet lidt tricks og forskellige øvelser fra færdighedsprøven og LP, og så fik han spurtet en masse ture, altid dejligt at få lov og strække benene ;)

Efter træningen stod den på mere hygge. I anledningen af Mikis 8 års fødselsdag havde jeg kreeret små hundefødselsdagskager (bestående af toastbrød med leverpostej og kyllingepølser på) til alle hundene, hvilket de alle nød.

Her nyder Aida og Miki hver deres kage:



Og selvom man er fyldt 8 år, så mener Miki man godt stadig må være en bandit, så han udnyttede et uopmærksomt øjeblik fra Aida og hendes mor til at tømme Aidas mors lommer for guffer, så typisk Miki at finde på sådan noget.


Så Miki har haft en god fødselsdag i et godt selskab og med dejligt vejr.

mandag den 17. marts 2014

Around the world

Over vinteren har Coby trænet på en Trick Challenge fra Best Friend, denne gang med temaet Around the world. Miki har også trænet lidt til denne challenge, men da han også har haft andre projekter, så har det mest været Coby jeg har trænet med.

Temaet Around the world dækker over 5 forskellige tricks med overskrifterne:

- Amerika
- Afrika
- Danmark
- De 7 verdenshave
- Outer Space

Så challengen var at lave 5 tricks der kunne beskrives med disse 5 overskrifter, denne gang var der ingen fastlagte tricks, så en del af det hele, var at være kreativ og udtænke nogle sjove tricks til de forskellige katogorier.

Jeg endte med følgende tricks til Coby:

Amerika - Basketball
Afrika - Bære ting på hovedet
Danmark - Slukke vækkeur
De 7 verdenshave - Samle sørøverskat
Outer Space - Slalom rundt om solen


Og følgende tricks til Miki:

Amerika - Basketball
Afrika - Slukke giraf
Danmark - Tage halsbånd på
De 7 verdenshave - Tricks med et sørøverflag
Outer Space - Slalom rundt om solen


Miki deltog i division A, og Coby deltog i division B. Miki fik ingen placering i sin klasse, men der var også mange gode bidrag. Coby fik en fin 2. plads i sin gruppe :-) Så nu venter der ham en lækker pakke med godbidder fra Best Friend, uhmmm siger Coby.