Valget af Ludo

Sidste år var jeg sammen med Katarina taget til England for at deltage i den store Crufts udstilling. Det var en kæmpe oplevelse, og vi fik hver især set mange hunde af hver vores favorit race. Katarina så på aussier, mens jeg så på de pyrenæiske hyrdehunde. Jeg så rigtig mange søde eksemplarer af racen, men især 2 af hundene faldt jeg ekstra meget for. De 2 hunde var far og datter (Foli og Kesha) og altså fra samme opdrætter (du pic de pioulou) i Belgien. Jeg faldt især for deres væsen. Begge hunde stod og logrede under udstillingen, og da jeg mødte dem på racestanden, som foregår i et kæmpe virvar af mennesker, så tog de den begge med ro og var glade for at hilse på de mange fremmede mennesker. Derudover kunne jeg også godt lide deres størrelser, deres bygning og deres udtryk. Jeg fik snakket med opdrætteren og fik deres kort, så da jeg kom hjem fra Crufts kiggede jeg ret ofte på kennelens hjemmeside.

Efter noget tid bestemte jeg mig for at kontakte opdrætteren og høre til deres avlsplaner, og det viste sig at de havde planlagt at parre Kesha om sommeren, og jeg blev så skrevet op til en hvalp fra dette kuld. Senere bestemte de sig dog for at vente til næste løbetid som ville blive i starten af det næste år, jeg valgte at blive på ventelisten til en hvalp fra kuldet.

I starten af dette år kom Kesha og Kline (Keshas søster) så begge i løbetid med få dages mellemrum, så opdrætteren valgte at parre dem begge. Jeg kunne så få lov at vælge imellem hvalpene fra begge kuld.

Kesha og Kline:

Henholdsvis 30-03-2014 og 02-04-2014 blev de 2 kuld så født, og så startede ventetiden. Og endelig blev det maj og jeg skulle ned og se hvalpene. Jeg tog turen til Belgien sammen med Katarina. Det var 2 herlige kuld hvalpe, glade og imødekommende. Klines hvalpe var de største og var lysere i pelsen, mens Keshas hvalpe var lidt mindre og lidt mørkere i pelsen. Jeg synes kuldene var meget ens, alle hvalpe virkede glade, nysgerrige, legede meget med hinanden og med legetøj, der var et par frembrusende hvalpe, men ingen der virkede tilbageholdende. Mit valg blev baseret på indskydelse og især på hvad opdrætteren fortalte, da jeg jo kun så et øjebliksbillede med mit korte besøg. Jeg holdte mig til mit oprindelige ønske, og valgte den lille tæve i Keshas kuld.

Ludo:

Det var et hyggeligt besøg hos opdrætteren, dejligt at se og nusse med hvalpene, og få fastlagt hvem der skulle blive Ludo. Men også rart at møde hendes voksne hunde. Det var en flok glade og imødekommende hunde hun havde. Især hendes 2 hanner Foli og Tintin var gode til at charmere sig ind hos en, men tæverne holdte sig nu heller ikke tilbage.

Nu startede ventetiden til jeg kunne hente Ludo, mere om det senere.