fredag den 25. juli 2014

Ludo 16 uger

Lige efter Ludo kom til Danmark startede vi på hvalpehold, og i denne uge sluttede hvalpeholdet så. De første gange havde Ludo mest brug for at vænne sig til at være der, og til at være imellem så mange fremmede hunde og mennesker. Med tiden er det dog gået fra at hun blev forstyrret af at skulle holde øje med de andre til at hun nu bliver forstyrret af at hun gerne vil hen til de andre hunde. Vi er kommet omkring en del øvelser på holdet, og dem vi pt har fået mest styr på er kontakt, der dog stadig kan forstyrres ;-) lege med legetøj, især trækkeleg, sit, indkald og elefantøvelsen. Dem vi i øjeblikket kæmper med er lineføring, hun vil gerne hoppe, og har ikke helt lært plads positionen endnu og dæk, men her er hun begyndt at tilbyde det selv, så det skal nok snart komme.

I denne uge havde vi som sagt sidste træningsgang. Det var en hyggelig træning, hvor vi igen kom omkring en del øvelser. Jeg blev især imponeret af Ludo da vi skulle træne hilse, havde forventet hun ville trække hen mod den anden hvalp for at komme til at lege, men hun gik så fint og roligt og satte sig pænt til hun fik lov til at hilse, og da det var den anden hvalp der skulle gå mod hende, der sad hun pænt hele tiden, dygtige lille Ludo. Det må vi vist hellere træne videre på, måske det kan smitte af på koncentrationen til træning ;-)

Miki træner samme aften på LP holdet efter Ludo, så han havde også sidste træningsgang før sommerpausen. Vi fik trænet felt efter eget ønske, og fik lidt gode tips til den videre træning. Vi trænede også indkald og spring på klasse 2 måden og begge dele gik godt. Så det er fortsat aflevering af næseprøve og jo nu også apport der kommer til at blive vores pointsluger i klasse 2 og så måske også feltet. De sidste gange til træning har Miki haft svært ved at blive i fællesdæk og fællessit. Denne aften blev der en lille konkurrence, hvor den hund, der blev liggende længst tid, vandt en lille præmie. Miki var super dygtig og blev liggende rigtig længe også meget længere end han plejer at skulle og også med spændende forstyrrelser fra den ene træner, det var rart med en succes i fællesdæk igen, for det var normalt en af hans sikre øvelser.

Begge hold sluttede med hygge og lækre kager, og både Ludo og Miki fik en lille gave for at have deltaget til træning hver eneste gang i denne omgang.

Nu er der så pause nogle uger inden vi starter op igen til en ny sæson med lydighedstræning. Vi glæder os :-)

Ludo 16 uger:



Den sidste tid har været rigtig varm, så det er blevet til en del strandture med flokken, som i øjeblikket er et medlem større, da vi passer Irma, den ene af min søsters pyr tøser, da hendes anden pyr tæve (My) er løbsk og skal have herrebesøg. Irma er også løbsk, så det var jo en god måde at teste, hvordan mine 2 hanner (som begge er kastrerede) ville reagere på at have løbsk tæve i huset. De tager det begge pænt, Irma flirter meget med Coby, og han er da også interesseret og vil gerne snuse, men kun kort og så finder han hurtigt noget andet spændende at lave, så tror det kommer til at gå ok, når Ludo bliver ældre og begynder på løbetidshalløjet.

Her følger lidt billeder fra en tidlig strandtur med 4 hunde der hyggede sig:

Coby og Irma, synes godt man kan se de er i familie med hinanden, der er en del træk der går igenhos dem:





Coby:



Charmerende lille Ludo med mærkelige ører og en lang tunge:



Irma og Ludo:


Ikke det bedste billede, men hele flokken samlet:


Ludo:



Miki og Ludo:




torsdag den 24. juli 2014

Ludo 15 uger

Ludo vokser og vokser og er ved at være på størrelse med Miki.


De 2 pelstotter hygger sig stadig sammen :-)


Coby vil også gerne være med, men han passer ikke helt ind i deres leg, så han bliver holdt udenfor, men det skifter nok når Ludo bliver lidt størrere.



Vi er ligeså stille begyndt på lidt tricks træning, og Ludo er nu ved at have styr på 4 ben i kassen tricket (læs mere om det her). Vi er også igang med elefanten, et trick, hvor hunden står med forpoterne på en balje, og så drejer rundt om baljen med bagpoterne. Ludo har fanget delen med forpoterne, og er begyndt at tilbyde bevægelse med bagpoterne. Begge tricks er gode til at give hunden bedre kropskontrol.

Noget andet vi har trænet et stykke tid er spor. Vi træner med slæbespor, og Ludo er ved at være god til det, og så er det helt klart noget hun syntes der er sjovt.


tirsdag den 22. juli 2014

Ludo 14 uger

Sommeren er varm i år, så det er heldigt Ludo også er en vandhund. Vi får nydt en del ture til stranden. Her kommer lidt billeder fra en af disse ture, hvor min lille flok hygger sig :-)

Ludos udgave af en selfie:


Coby og Ludo i et stille øjeblik:



Stadig madglad og med et glimt i øjet:


Lang tunge og gremlins ører, hvor charmerende må man være ;)



Fint ståbillede af en plaskvåd vandhund:


2 vandhunde, Ludo har snart indhentet Miki i højden:


Man skal finde sig i meget, når man er blevet storebror ;)


Den største vandhund i flokken:



Der bliver hurtigt dybt når man ikke er så stor:


Fine søde Coby:


Hele flokken:





Hov Ludo, husk nu og brems ;)




mandag den 21. juli 2014

Ludo 13 uger

Ludo er ved at få lange ben og luft under ørerne :)

Miki og Ludo er ved at være rigtig gode til at lege sammen. Spændende hvor længe Miki bliver ved med at gide det ;)



Ludo vil også gerne lege med Coby:

lørdag den 19. juli 2014

Ludo 12 uger

Der trænes, hygges og gåes mange ture :) Ludo har efterhånden mødt mange hunde af forskellige racer, men denne uge er det Coby der står for den største overraskelse, da han endelig accepterer Morten og Katrines labrador Blackie. Dejligt at alle hundene nu kan gå og luftes sammen.

Hele min flok, med en koncentreret fører, der nu skal styre 3 snore:
                      Fotograf: Morten Thomsen

Miki har været en dygtig læremester på vores strandture, Ludo er blevet skrap til at grave huller ;)

Det gælder om at holde tungen lige i munden:

Ludo 12 uger:

Miki til DM

Miki har i år kvalificeret sig til DKK's DM i LP1. Det bliver vores første DM, og jeg glæder mig til oplevelsen. Herefter skal vi vist igang med at træne mere målrettet mod LP2.



torsdag den 17. juli 2014

Ludo 11 uger

Dette blev store legeuge. Det var ugen hvor Miki fandt ud af, at Ludo faktisk er sjov at lege med. Samtidig fandt Ludo ud af, at Funky var en sjov legekammerat. Og heldigvis ville Ludo oveni i alt dette legen stadig gerne lege en masse med mig ;)

Miki og Ludo:




Ludo og Funky:



Ludo og mig:



Ludo 11 uger: