lørdag den 18. marts 2017

Uofficiel nosework prøve

Igår var jeg til uofficiel nosework prøve med Miki.

Nosework er en ret ny sport i Danmark, men har været igang i længere tid i udlandet, især i USA hvor sporten stammer fra. Kort sagt går det ud på, at hunden skal finde skjulte kilder med en specifik fært. I Danmark søger man efter Lavendel (klasse 1,2,3,elite), Eukalyptus (klasse 2,3,elite) og Anis (klasse3,elite). Færten skal man så finde i 4 forskellige søg: beholdersøg, indendørssøg, udendørssøg og køretøjssøg.

Jeg har været på 3 kurser i nosework, 1 dag som observatør på nosework begynder kursus med Sanne Andersen, 2 dage med Ludo på begynderkursus ved Anita Holm og 1 dag med Miki og Ludo på fortsætter kursus med Sanne Andersen.

Det har været meget spændende kurser som jeg har fået meget ud af, både teoretisk men også praktisk. Det har været godt eftersom sporten er ny, og der ikke rigtigt er nogle træningsmuligheder i vores område. 

Efterfølgende har jeg trænet det ca 1 gang i ugen og oftest sammen med Mette Jensen hendes bulldog piger. Vi har mest trænet beholdersøg og indendørssøg og enkelte udendørssøg, og vi har stort set kun trænet med lavendel hydrolat.

Vi har startet op med godbidssøg i papkasser og andre beholdere, og er efterfølgende gået over til parrede søg (dvs lavendel fært parret med en godbid - så hunden begynder at forbinde duften af lavendel med belønning), de parrede søg kørte vi med i et godt stykke tid, og på fortsætter kurset med Sanne Andersen var det første gang mine hunde søgte på ren lavendel duft og det klarede de overraskende godt, så herefter har vi søgt på ren lavendel. Vi har udelukkende trænet på hydrolat indtil jeg fik meldt Miki til den uofficielle prøve i forbindelse med dommeruddannelse af nosework dommere, herefter har vi i ugen op til prøven haft et par søg på materiale smittet med lavendel olie.

Miki startede ret godt op og fangede hurtigt idéen med det hele. Han blev nem at læse og markerede flot (markerede med at kradse med poten, som efter reglerne kom frem viste sig at være en markering, der giver fejl, så skal have trænet en ny markering op til ham). Efter vi prøvede med olie kunne han gå lige forbi kilden uden at registrere den, så lige så sikker som han virker på hydrolat, lige så svært har han det ved olie, så spørgsmålet er markerede han for lavendel eller var det noget andet han markerede feks filtdutterne som vi næsten altid brugte?

Coby startede fint op ved godbidssøg, men på ren lavendel synes jeg han var den af mine hunde der havde det sværest i starten, det er dog vendt og han er blevet super til det. Søger flot, er vedholdende, udholdende og markerer fint (vender sig og kigger på mig), og han markerede også fint for olie da vi prøvede med det. I øjeblikket har han sværest ved køretøjssøg, men det har vi også kun prøvet 1 gang. Super aktivering til Coby.

Ludo var jo med fra starten, da hun var den første jeg havde med på kursus, hun har været super dygtig på de kurser vi har deltaget på. Hun er også vedholdende og med fin og passende tempo. Men hun er så den jeg har sværest ved at læse. Hendes markeringer er hurtige, noget med et lille slik, lille ekstra logren eller dybere snus, så ved hende er det med markeringerne der skal arbejdes. Hun klarede overgangen til olie ok, bedre end Miki ;-)

Nå tilbage til prøven. Jeg var ret spændt på det eftersom Miki jo havde vist at han ikke var så sikker i lavendel ud fra olie, og det startede da også med at han ikke registrerede lavendel kilden i prøvesøget, som er sat op i forbindelse med klasse 1 prøver.

Vi skulle op i alle 4 typer søg, først køretøjssøg og udendørssøg for alle hunde og dernæst beholdersøg og indendørssøg for alle hundene.

Køretøjssøg var på 2 biler, det regnede og var koldt og Miki var ikke rigtigt opsat, men fik ham til at søge rundt om den ene bil, der var ingen tegn på markeringer fra Miki, og vi gik videre til næste bil, her viste Miki hurtigt lidt ekstra interesse, så jeg tog chancen og sagde det var en markering, det var dog desværre det forkerte sted, så 0 point og 4 fejl (2 fejl for at hoppe op og 1 for fejlmarkering, den sidste var sikkert en stram line). Fik efterfølgende at vide at kilden var på den første bil som vi egentlig havde afsøgt. 
Dommer kommentarer: Fin systematik. Fejlmarkering. Hunden ikke i humør.

Udendørssøg var på en del af en legeplads, med bander, sandkasse, gyngestativ og nogle træ balance dimser. Her fik jeg Miki til at søge fint, og vi kom godt omkring det hele, hen langs bander, omkring gyngerne, og hen til træ dimserne, den ene gik vi i en bue udenom, og det var desværre lige der kilden var, så Miki fandt ikke færten inden vi faldt for tidsgrænsen. 0 point og 0 fejl.
Dommer kommentarer: Hunden søger føreren mange gange. Dækker området fint.

Beholdersøg: 12 beholder blandet af pizza æsker og plastic bøtter, vi søgte systematisk 1 efter 1, ved den 4. beholder synes jeg der var lidt ekstra interesse, men ikke markering, så vi søgte videre, kom igennem alle 12 og søgte rundt mellem dem igen, da vi fik at vide at der 30 sek tilbage gik jeg tilbage til den 4. beholder, igen var det som om han lige snuste lidt mere her, så jeg valgte at sige at det var en markering, og sørme om det så ikke var den rigtige beholder :-D 25 point og 0 fejl.
Dommer kommentarer: Fint læst af føreren.

Indendørssøg: en gang i en skole, vi søger området fint, Miki kigger meget på mig efter hjælp, ingen markering og vi bruger al tiden. 0 point og 0 fejl.
Dommer kommentarer: Støtter hunden godt. Mere motivation på duften.

Alt i alt 25 point (ud af 100) 4 fejl og en 6. plads (ud af 6). Men uanset resultatet så var det en rigtig god oplevelse, og vi fik rigtig meget med derfra til den videre træning. Især at vi skal have trænet mere på forskellige lavendel dufte (forskellige flasker/forskellige producenter/hydrolater/olier) så Miki kan få generaliseret færten,og jeg kan sikre mig at det er lavendel han søger efter, og ikke feks filtdutterne, som vi brugte mest førhen. Derudover skal vi træne mange forskellige steder, og alle forskellige typer af søg, så hundene lærer at man kan søge alle mulige steder. Så skal vi træne en start rutine ind, jeg tænker det vil være smart at have noget der fortæller hunden at det er det vi laver nu. Og sidst så skal vi også have kigget på markeringen.

Men stadig en super dag. God stemning. Fine søgeområder. Der blevet taget fint hensyn til alle. God forklaring fra dommerne og efterføgende også god feedback. Absolut noget vi vil prøve igen, når vi lige har trænet lidt mere ;-)

Efter alle deltagere havde været igennem fik jeg prøvet prøvesøget med Ludo og udendørsøget. Prøve søget fandt hun flot og hurtigt. Udendørssøget fandt hun også, dog med lidt hjælp til at søge i det rigtige område ;-) men tror nosework er en god sport til Ludo :-) Ja til dem alle 3 :-D

mandag den 7. november 2016

Ludos første pokal

Forrige weekend var Ludo til agility kursus lørdag og agility venskabskonkurrence søndag.

Lørdag var vi til kursus med Tina Tøndering. Det var et rigtig godt kursus, hvor vi fik hjælp til vores handling (læs min handling) og hjælp til mere fart på banen. Det var rigtig godt for os begge, og jeg håber vi får mulighed for at deltage på lidt flere kurser næste år. Det er dobbelt bonus, for jeg får trænet min handling og timing osv og Ludo får trænet i fremmed miljø og med fremmede forhindringer.

Søndag var vi så til venskabskonkurrence i Give. Umiddelbart gik det jo meget godt. Vi kom hjem med en pokal (2. plads i ag konkurrencen) og vi blev vist kun disket 1 ud af 4 løb.

Frække Ludo med hendes første pokal :p


Men farten og glæden var der ikke konstant. Tilgengæld var hun sød og dygtig og meget meget sikker i sin slalom. Så der var klart positive ting at tage med derfra. Men skal det være sjovt for os begge, så skal vi vist arbejde med at finde motivationen igen, så Ludo kan holde fest på banen. Det må blive målet for agility for næste år. Så bliver hun forhåbentlig ligeså motiveret for agilityen som hun er for rally, tricks og nosework.

Lidt billeder af sødeste, kærligste lille Ludo på agilitybanen:



Og tilsidst et billede af hele flokken fra DCH Skive, det var fedt at være så mange afsted fra klubben.




søndag den 21. februar 2016

Sjov med tricks

Det er altid sjovt at træne tricks, det synes hvis både hundene og jeg, så dejlig start på 2016, at skulle på 2 trick kurser. Først med Sonja med fokus på freestyle og hvordan man kommer igang, og siden med Kate med fokus på tricks til små hunde.

Første kursus med Sonja var opdelt i begynder og øvede. Jeg var tilmeldt med Miki som øvet. Det var et rigtigt godt kursus og Sonja er en super dygtig underviser. Der var rigtig god variation mellem teori og praksis, og fin fordeling af tid mellem begyndere og øvede, hvor vi hele tiden skiftede til at være på.

Jeg fik meget ud af at se på når begynderne trænede, fik mange gode fif til opstart af øvelser, både nogle vi kan, men så med flere måder end jeg før har brugt, og også til øvelser vi ikke selv har været igang med endnu. Især øvelser som bakke rundt om fører, og hund står foran fører vender rundt og bakker tilbage mellem førers ben fik jeg gode fif til, både ved at se start indlæring ved begyndere, men også ved at få lov selv at prøve og få fif alt efter hvor man var nået til.

Når vi selv var på med hunde fik man også mange gode fif, og jeg synes Sonja var god til at se de forskellige hunde, og kommer med indput til den enkelte. Jeg havde i hvert fald nogle øvelser, som vi kom et godt skridt videre med på dette kursus.

Senere på dagen havde begynderene en øvelse med at bygge et lille program op og prøve at gå det til musik. Det er meget lærerigt, jeg har tidligere prøvet det til kursus med henholdsvis Anja og Emmy, og det har været noget af det der har været med til at give mg blod på tanden, det lille ekstra puf, der gør at man tager det sidste skridt og prøver selv at sætte noget sammen.

De øvede havde istedet individuel tid med Sonja, her havde jeg fokus på et trick, hvor Miki kan gå 8 tal om min ben, mens jeg ligger på maven, ret svært for os, vi fik gode idéer til at arbejde videre med det, men lige pt er det sat lidt på standby igen. Derefter snakkede vi om planen for mit freestyle 2 program, og jeg er meget glad for de indput Sonja kom med, det får programmet til at hænge bedre sammen synes jeg.

Ludo nåede også ud og træne et par gange i løbet af dagen, for at spare lidt på Mikis kræfter ;-) og det var hun super godt tilfreds med.

Udover alt det praktiske var der som nævnt tidligere også teori med, vi fik snakket om at bygge et progam op, om sporten generelt, og havde bla en øvelse med at finde på forskellige tricks til en given rekvisit.

Så et super kursus, og jeg er glad for at være tilmeldt et nyt kursus til sommer med Sonja som underviser.



Næste kursus var så med Kate, også et godt kursus og en dygtig underviser. På Kates kursus var der virkelig meget praktik, og vi fik prøvet rigtig mange forskellige tricks,hvilket var rigtig fedt. Det er også første gang jeg har oplevet Miki gå kold til et kursus, men til sidst orkede han bare ikke mere, han gad ikke udføre simple øvelser og han ville ikke spise selv de mest lækre guffer. Godt Ludo var med, for så kunne hun jo tage over for ham ;-)

Kates plan var lavet så vi løbende igennem dagen kom igennem mange forskellige tricks delt ind i mindre under katogorier:

     - Bentricks: Det trick med at hunden vender rundt og bakker tilbage, at hunden går lige ud foran og med ryggen til fører, samt at hunden går mellem førers ben med poterne på førers sko.

     - Stok: Pote/hide, gå omkring, baglæns.

     - Menneskehund: En øvelse uden hund, hvor vi skulle klikke hinanden til at udføre forskellige øvelser.

     - Under en genstand: Stol eller skammel, bakke op på platform.

     - Rekvisitleg: Se forklaring ved Sonja kurset.

     - Kasse tricks: Gem dig i kasse, poter i kasse, tricks i kasse.

     - Kropstricks: Op på ryg, tricks på ryg, spark (hunden springer op mod fører og vender rundt i luften).

     - Flaskebørste: Vi fik udleveret en flaskerenser, og skulle alle hver især selv finde på et tricks med den, træne det og tilsidst vise det for hinanden.

     - 6+: Vi gennemgik og udførte en koreografi til en 6+ til Peder Syvspring, som Kate havde koreograferet på forhånd.

     - Baglæns: Slalom og baglæns rundt om fører.

     - 2 kegler og en vej: Vi skulle hver især udføre en lille sekvens med et trick ved den første kegle, et trick der fik os fra den ene til den anden kegle og tilsidst et andet trick ved den sidste kegle. Ludo lavede snur rundt slalom og spring op på ryg.

Igen et godt kursus, hvor man fik masser af inspiration med hjem.

Nu må vejret så bare godt blive bedre (mere tørt) så vi bedre kan få trænet på program til Rønde.

tirsdag den 26. januar 2016

Julegaver og året der gik.

Det er godt nok lang tid siden jeg har fået opdateret bloggen.

Så først en lille opsamling på året der gik.

Det blev generelt et lidt stille år på konkurrence siden, men Miki opnåede bla den svenske rally novice titel, samt den danske freestyle 1 titel.
Udover det deltog vi i enkelte prøver i agility, lydighed og schweiss også. Vi hyggede os, men uden de store resultater.

Ludo kom ud til en enkelt prøve, nemlig en schweiss prøve. Vi fik en 2. præmiering, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med, da det var vores første konkurrence situation sammen, men forhåbentlig bliver der en del flere i år.

Men selvom det var et stille år på konkurrence fronten, så betyder det ikke at det var et kedeligt år, hvor vi ingenting lavede :p

Alle 3 hunde har fået trænet på hold, og vi har været afsted på mange spændende kurser. Startende med Miki på apporterings kursus tilbage i januar. Empowerment kursus i april. I april gennemgik Miki også en mentalbeskrivelse gennem DKK i forbindelse med uddannelse af nye mentalbeskrivere. Helle Sejer Damkjær kursus i maj. Olga kursus (agility) med Ludo i juni. Duftdiskrimineringskursus i august. Sporkursus i september. DCH kredskursus i oktober.

Og heldigvis er der allerede booket en del kurser for 2016, hvoraf jeg deltog på det først i søndags.

Ludo blev også røngten fotograferet. Og efter lidt venten (det blev sendt ind til DKK lige op til jul), så kom resultaterne fra DKK. Ludo har B hofter og 0 på albuer. Dejlige resultater :D


Tilsidst lige et lille overblik over 3 heldige hundes julegaver i 2015.

Fra Olivers (vundet i konkurrence på instagram):


Fra Mikis julesok ved Skive dyrehospital:



Fra familien i Krejbjerg:


Fra hundenes julesokker ved deres egen dyrlæge i Roslev:



Hundene takker for alle gaverne, de skal nok blive nydt med velbehag.

mandag den 28. september 2015

En weekend på farten.

Det er ikke så mange konkurrencer jeg har været afsted til i år, og denne weekend kommer så hurtigt til at udgøre en stor procent af dem, da Miki og jeg i løbet af weekenden konkurrerede hele 3 gange.
Og dermed er september nok også den mest konkurrence fyldte måned, da vi jo tidligere på måneden deltog i kreds 9's kredsmesterskab i LP. Her var Miki og jeg oppe i LP2 for anden gang, vi forbedrede vores tidligere resultat, men fik stadig ikke point nok til at bestå klassen, så vi må arbejde videre mod det mål :)

Nå, men tilbage til weekenden, så startede den tidligt lørdag morgen, da vi hentede Katarina, Ziz og Java, og sammen med dem tog på langfart.

Første stop var Ringsted, hvor Ziz og Miki var tilmeldt freestyle konkurrencen til fordel for HMC (hundesport mod cancer). Miki og Ziz deltog begge i den rekord store freestyle klasse 1, med hele 14 deltagere på dagen. Så konkurrencen var stor ;-)

Temaet for Ziz og Miki blev banditterne fra Jylland. Ziz er ved at kende sit program lidt for godt, så nogle gange begynder hun at gætte fremad, altså at lave nogle af de tricks som er noget at det næste der kommer i deres program, og med sådanne narrestreger så blev det ikke point nok på dagen til at bestå klassen (selvom det var meget tæt på).

Miki var tændt og på (hvilket hvis også resulterede i enkelt bjæf eller 2). Jeg fik varmet ham rigtigt godt op og han havde fin fokus på banen, så jeg havde en god fornemmelse mens vi udførte vores program, vi havde dog lidt problemer med bakken, og det kom ikke til at lykkedes, men resten var jeg rigtigt godt tilfreds med. Og banditten sluttede programmet af med at hive fat i flaget og vælte det, mens vi sad i vores slut pose.

Desværre rakte vores point ikke til en oprykning denne gang, og for første gang var det fortolkningen vi mistede pointene i, der plejer vi ellers at få fine point, så vi må også ud at jagte de sidste 2 point igen. Vi prøver igen om 14 dage i Rønde, og lykkedes det ikke der, så er planen at lave et nyt program og se om det kan gøre forskellen ;-)


Efter de officielle klasser pakkede vi bilen igen og satte kursen mod Sverige, hvor alle 3 hunde skulle op i rally om søndagen.

Det var rart at komme tidligt afsted fra Ringsted, så vi også kom tidligt frem til hotellet og hundene kunne få en god luftetur om aftenen samt en god og lang lur ;-)

Vi overnattede på Park Inn by Radisson i Malmø, et meget hundevenligt hotel i hundevenlige omgivelser, der klart kan anbefales, hvis man rejser med hund. Man mødes af vandskål og godbidsskål samt håndklæder til at tørre poter i i indgangen til hotellet. Hundene overnatter gratis. Hotellet ligger ned til stranden der er ved siden af et stort frit løbs område for hunde, med bla en agility bane. Lækre omgivelser, lækre værelser, venligt personale. Vi overnatter meget gerne der en anden gang.

Så aftenen blev brugt på en lang tur langs stranden, hvor hundene kunne løbe frit og hygge sig.



   




Om søndagen gik turen så til Lund og svensk rally konkurrence.

Miki er begynder i Sverige, så øvelserne er alle nogle vi normalt nemt kan. Men første bane drillede et ellers sikkert skilt os, dæk gå rundt om hunden, Miki rejste sig inden jeg var kommet helt rundt og jeg stoppede så ikke kort op da jeg var kommet rundt, da han jo nu stod op, det kostede os så ialt 13 point på det skilt. Så snuste han ved en øvelse (hvor en anden hund tidligere havde tisset), hvilket kostede 5 point, og 3 point blev trukket for fører fejl i 1,2,3 skridt baglæns, dommeren må have vurderet at jeg ikke tog lige lange skridt? Og så enkelte 1 fratræk for mindre ting. Så på første bane kunne vi kun snige os op på 73 point, men det er stadig bestået, og dermed blev Miki svensk rally novice mester, og fik en fin rosette på dagen :-)

På anden bane skulle vi først op som nr 31 så der blev en del ventetid, og Miki virkede mere og mere træt, så jeg var spændt på om jeg kunne trække mere energi ud af ham. Men varmede ham op med bold, og det vækkede ham lidt igen, så vi gik på banen, og bortset fra enkelte småsnusen og sene reaktioner så gik det meget godt. 7 fratræk og 93 point rakte til en 6. plads i en meget stor klasse. Godt klaret af en ret træt lille havaneser dreng :-)

Så en hyggelig weekend, hvor vi fik 1 af 2 af mulige titler ;-)

Derudover tiltrak Ziz lidt opmærksomhed fra enkelte svenske pyr ejere, hvilket resulterede i at jeg fik hilst på en af hjælpernes fine pyr dreng, fra light my fire kennelen.




Og tilsidst stor tak til Katrine der passede godt på Coby og Ludo, mens Miki og jeg var på langfart :)

onsdag den 22. juli 2015

Ludo på agility kursus

Weekenden i uge 26 var jeg på agility kursus med Ludo. Det var vores første rigtige agility undervisning, ellers har vi kun selvtrænet, trænet med venner og haft lidt online kurser, så jeg var meget spændt på, hvordan det ville gå når vi skulle træne sammen med en masse andre for første gang.

Udover at være agility kursus så var det også et mini pyr træf, da en stor del af deltagerne deltog med deres pyr. Kurset var arrangeret af et pyr menneske og instruktøren (Olga Kwiecien) løber også selv med pyr.

Deltagerne var opdelt i begyndere, let øvede og øvede. Ludo og jeg var på begynder delen.

Det var et rigtigt godt kursus, og jeg fik mange ting med derfra. Mange øvelser og ting at træne på, især fokus på at få Ludo mere fremadrettet og mere fokus på forhindrigerne. I øjeblikket har hun meget fokus på mig og på belønningen i min hånd ;-)

Så øvelser med springteknik, hvor Ludo skal løbe frem mod en belønning er en vigtig del af vores trænning den næste tid. Ligesom selvkontrol, hvor vi kan den første del med at lade en godbid i hånden være, men det skal udvides til kastede godbidder og til legetøj, og skal på sigt bruges til en god start, hvor hunden venter på signal og ikke tyvstarter.
I forhold til agility er det det vi skal arbejde mest med i øjeblikket. På banetræningen gjorde Ludo det egentligt ganske fornuftigt. Igen var vores største problem forhindrings fokus, Ludo løb flere gange ved siden af springene, og det der nok skal arbejdes mest med er min handling, den skal tilpasses Ludo lidt mere, nu er det jo ikke Miki jeg løber med ;-) Jeg skal presse hende mere og selv være meget hurtigere til at placere mig istedet for at vente og se om hun nu gør tingene rigtigt :-)

Her en lille video fra kurset:


Udover selve agilityen, fik Ludo hilst på en del af de andre hunde, især Anettes nye Yrsa og Ludo faldt godt i hak, og fik et par gode lege.
Vi fik også trænet videre på Ludos nyeste trick, under en hullahop ring og kom ret langt med det trick, se videoen:


Det var en meget hyggelig weekend, og vi fik meget med derfra, nu er det bare med at få trænet på det hele :-)

Billeder af nogle af de deltagende pyr:

Anette T's pyr DJ


Anns Pyr JoJo:


Ludo:


Lisbets BB:


Annette K's Laika:


Dortes Tessa:



Finns Ever:



Ludo holder øje med hele og venter på at det bliver hendes tur:


Udover Ludo var der 2 andre pyr på begynder holdet My og Awram, men dem har jeg desværre ikke billeder af, derudover havde Annette T også flere pyr med som jeg ikke har billeder af, og Olga og Roman havde også deres pyr med.

Jeg kan rigtigt godt lide hundene fra Olga og Romans kuld, har jo tidligere mødt Neo og BB og de er begge nogle dejlige hunde på alle måder, temperament, fokus, glæde, arbejdsvilje og meget mere. På kurset havde Olga så deres bror, Brego, med, og han var ligesådan :-) Var meget imponeret over hans fart og glæde på banen samtidig med en fantastisk selvkontrol. Kunne feks ligge under A brættet stille, roligt og afslappet, mens en anden hund løb agility rundt om ham, og blev han bedt om at demonstrere noget var han på og klar med det samme.

Igen en super weekend som jeg håber bliver gentaget næste år.

onsdag den 15. juli 2015

Mentaltest Miki

I slutningen af maj gennemgik Miki en mentaltest. Det var i forbindelse med uddannelse af nye mentaltestere for DKK, så testen var ikke officiel, men det foregik som en almindelig mentaltest.

Jeg har tidligere været med Katarina til mentaltest af Java, og dermed vidste jeg lidt om, hvordan det foregik, men jeg var spændt på at se hvordan Miki ville reagere i de forskellige situationer.

Tidligere i testernes uddannelse var vi også med som demo hund, der var det hilse situationen og leg de gennemgik, og der fik Miki hilst og leget med mange forskellige, og han hyggede sig og ville gå med dem alle væk fra mig og legede også hver gang, så regnede selvfølgelig med at jeg vidste, hvordan han ville reagere på denne første del af testen, resten var helt nyt for ham.

1. punkt i testen handler om håndtering, hvordan reagerer hunden på møde med og håndtering af fremmede.

Dette foregår ved at man kommer med hunden til pladsen hvor testen foregår, så går man gennem en gruppe mennesker (denne gruppe er der, for at hunden har et sted at søge tilflugt, hvis den på et tidspunkt i testen bliver bange og vil flygte), frem mod og helt hen tæt på testlederen. Her stiller man sig tæt foran testlederen uden at sige noget, og afventer hundens reaktion. Tager hunden ikke selvstændigt kontakt prøver testlederen at hjælpe ved at snakke til hunden. Når hunden har taget kontakt og hilst på testlederen, så tester man om hunden frivilligt vil følge med en fremmed, ved at testlederen får hunden i snor og forsøger at gå væk fra ejer. Sidste punkt er så om hunden vil lade sig røre af testlederen, når de er kommet et stykke væk fra ejeren.

Da vi prøvede dette tidligere, tog Miki selvstændigt kontakt, gik frivilligt med testlederen og lod sig gladeligt håndtere af testlederen.

På testdagen tog Miki selvstændigt kontakt til testlederen, men han var ikke helt tilfreds med at gå med testlederen væk fra mig, han kunne dog godt lokkes med en lidt glad stemme. Håndteringen lod han sig fint finde i.



Miki
Havanese ønskeprofil
1a kontakt
4 – tager selctændigt kontakt
4
1b håndtering
2 – følger med et stykke
4 – følger med uden besvær
1c håndtering
4 – lader sig håndtere
4

2. punkt omhandler leg. Det foregår ved at man kaster en lærred sæk/klud frem og tilbage mellem testleder og fører og efter nogle gange kaster testlederen den et stykke væk, Og så ses der på hundens egagement, hvor godt tager den fat i sækken, hvis den overhovedet tager fat, vil den trækkeleg m.m.

Miki ville gerne lege hver gang, men han så det nok lidt som en apport øvelse, han løb fint ud og hentede sækken, men løb ligeså fint tilbage til mig og afleverede den hver gang.



Miki
Havanese ønskeprofil
2a – leg - engagement
3 – starter langsomt – bliver aktiv
3
2b – leg – gribe og bære
4 – griber med hele munden – tager fat
3 – griber forsigtigt eller nipper i objektet
2c – leg – træk
Punktet er udgået af testen
3 – holder fast – trækker en del

3 - Jagt. Der er en lille bane hvor en lille klud er spændt fast i snor, der spændes ud og slalom mønster, og så trækkes af en maskine, så det kan vække et evt jagtinstinkt i hunden.

Miki så ikke kluden nogle af gangene, da testen foregik i højt græs, og en lille havaneser er ikke høj nok til så at få øje på kluden der trækkes hen over jorden, så han blev fint på plads i alle forsøg. Lidt ærgeligt ikke at få testet hvordan han reelt ville reagerer, da jeg forventede han ville jagte kluden, men fint for testerne at få fokus på hvor vigtigt testområdet kan være for at testen udføres ordentligt.



Miki
Havanese ønskeprofil
3a jagt - fart
1+ 1 – starter ikke
2 – starter men afbryder – fuldfører ikke
3b jagt - fangst
1 + 1 – når ikke frem til byttet
1

4 - Aktivitetsniveau. Man står stille i 3 min, uden at tage kontakt til hunden, og så ses der på hvordan hunden reagerer når der ingenting foregår.

Miki startede med at gå rundt og snuse, spise lidt græs, for tilsidst at give sig til at grave i jorden under min ene sko. Så aktivitetsniveauet var stigende.



Miki
Havanese ønskeprofil
4 – aktivitetsniveau
3 – går rundt – snuser – spiser græs – bider i pinde
2 – opmærksom – står,sidder,ligger

5 - overraskelse. Man går tur med hunden, og pludselig flyver en kedeldragt op foran hunden, efter at have set på hundens reaktion (går den selv frem, skal den hjælpes frem), så ses der på afreaktionen, ved at man går frem og tilbage ved siden af dragten (har hunden afreageret, eller er den stadig påvirket af situationen.

Miki reagerede ikke på dragten og gik selv frem til den uden tøven.



Miki
Havanese ønskeprofil
5a – overraskelse - skræk
1 – stopper/kort stop/ ingen undvigelser
2 – stopper og dukker sig
5b- trusler/angreb
1 – ingen trueadfærd
1
5c - nysgerrighed
5 – går frem uden hjælp
4- går frem når fører er gået halvt frem
5d - afreaktion
1 – ingen undvigemanøvre
1
6 - lyd. Man går og pludselig trækkes en jernkæde hen over en metal overflade, hvordan reagerer og afreagerer hunden.

Miki reagerede ikke på lyden. Men han gik først hen til pladen da jeg selv var gået helt hen til den. Her tror jeg dog at det lange græs igen spillede ind. Han kunne ikke se pladen før han var helt tæt på, ellers tror jeg han var gået frem noget før.



Miki
Havanese ønskeprofil
6a – lyd - skræk
1 – stopper/kort stop/ingen undvigelser
2 – stopper og dukker sig
6b – lyd - nysgerrighed
3 – går frem til pladen, når fører står ved pladen
4 – går frem til pladen, når fører er halvt fremme
6c – lyd - afreaktion
1 – ingen undvigemanøvrer
1
7 - spøgelser/revir. Man står stille med hunden, så dukker der 2 spøgelser op, som bevæger sig frem mod os på skift, stopper når de er ca halvt fremme. Hvordan reagerer hunden på dette. Hunden slippes, hvordan reagerer den, vil den undersøge dem eller skal den hjælpes først.

Miki stod stille og kiggede på dem i lang tid, men da han syntes de kommer lige tæt nok på, så begynder han at knurre dybt af dem. Går frem mod dem når snoren slippes, men ikke helt hen til dem. Jeg skal stille mig helt hen foran dem før han tager kontakt.



Miki
Havanese ønskeprofil
7a – spøgelser - skræk
1 – ingen flugttendenser
3 – skifter mellem begyndende flugt og kontrol
7b – trusler/aggresivitet
3 – mere end 2 eller vedvarende trusler under en del af forløbet
2 – en eller to trusselhandlinger under forløbet
7c - afreaktion
3 + 3 – går frem når fører står ved spøgelset
4 - går frem når fører er halvt fremme
8 - skarp lyd. Der skydes tæt på hunden, først under leg og bagefter hvor man intet foretager sig.

Miki reagerede ikke på nogle af skudene.



Miki
Havanese ønskeprofil
8 – skarp lyd
1 – viser sig ikke berørt
2 – reaktionen forsvinder efter de første skud, afbryder men genoptager tidligere aktivitet
I mange punkter passede Miki ret godt til ønskeprofilen for en havaneser og i enkelte ting faldt han lidt ved siden af, men absolut ikke på en negativ måde.

Det var meget sjovt at prøve og jeg ret imponeret af hvor godt Miki håndterede de mange forskellige ting han blev udsat for.

Tilsidst blev han også rost for hvor godt han reagerede på tingene, og hvor fin og aktiv han var for sin alder.




mandag den 11. maj 2015

Miki update

For Miki er der også sket en del siden sidste opdatering, hvor vi var på kursus med Siv Svendsen.



Bla. har vi deltaget på et apporteringskursus ved Canis i Århus, hvor vi har arbejdet med hold fast delen af selve apporteringsøvelsen. Det går fremad, men vi har stadig en del at arbejde med.

Vi har været til agility venskabskonkurrence og agility konkurrence på hjemmebane. Venskabskonkurrencen endte med 4 disk bla fordi jeg i sidste løb tog belønning (bold) med på banen for at få lidt gang i Miki. Hjemmebane konkurrencen endte med 1 disk og 3 udeblevne løb, da tjansen som hjælper endte med at tage hele tiden. Men en super hyggelig dag, og sjovt at være afsted til agility igen, men må nok indse at agility aldrig bliver Mikis sport.



Vi har været til htm konkurrence i Rønde, hvor den bedste placering blev en 3. plads i for sjov klassen, og hvor vi bestod færdighedsprøve 1.

Vi har været på Empowerment kursus og på kursus med Helle Sejer Damkjær, men vil se om jeg ikke kan få skrevet lidt mere om de 2 kurser senere.

Miki har været til Scweiss prøve i 400 m 20 t spor, vi bestod desværre ikke prøven, da vi aldrig rigtigt kom igang med sporet.



Ugen efter schweiss prøven kom Miki til dyrlæge da han havde haft symptomer der mindede om dem han havde dengang han havde urinvejssten. Og det viste sig også at han havde fået nogle igen, avs. Nu står den på special foder resten af livet, og så skulle han helst ikke danne nye sten.

Så har han deltaget i Best Friends Trick Challenge i division A. Se video HER og sørme om han ikke vandt klassen denne gang, så han har lige modtaget den flotte præmie fra Best Friend, en masse bamser og welldone bøfstænger.
Derudover fik han også fine kommentarer af 2 eksterne dommere:
  • Martina Sunnås - I was very impressed by you standing in the stairs and Miki rolling into the blanket at the bottom of the stairs. I loved seeing your connection when you jumped together, so sweet! I liked how different your trick were, good imagination 
  • Emily Larlham - I really enjoyed the trick where Miki jumps up and lays on your back while you move. I also thought it was very cleaver to do the weaving of your arms as the ‘Dog Under Trainer’ trick!

torsdag den 7. maj 2015

Coby update

Coby nærmer sig med hastige skridt de 8 år, og hofterne holder indtil videre, driller kun hvis han har haft meget aktive dage, så kan bentøjet godt være lidt ømt og stift om aftenen.

Har deltaget med et billede af ham i DKK's medlemsblads billedekonkurrence, og fik en 2. plads med dette billede:



Ludo og Coby er begyndt at kunne lege lidt sammen, ikke vilde jagt/fangelege som hun leger med Miki, men de løber sammen, og hun forsøger at stjæle fra ham.




Coby er også min fotomodel for 2015 i en gruppe på flickr, nemlig 52 weeks of dog hvor man skal tage et billede af sin hund hver uge i et helt år, det er sjovt, og jeg prøver på at være kreativ, men nogle uger sætter tiden grænser for det, og det ender med et sidste øjebliksbillede. Her er et af de billeder jeg fået taget af ham indtil videre:


Coby er stadig en glad dreng, der elsker at træne og som endelig har fået et hold han kan træne på, han er nu på DCH's familehundehold, hvor Mette J og Katrine er trænerne, og hvor vi kan styre hvor tæt han kan magte at være på de andre.


Han er stadig trick glad, og handstand er stadig et af de tricks som han tilbyder ofte.


Vi deltog i en trick konkurrence ved Chrisco med Cobys pyramide trick, og her vandt vi en rigtig Coby gave, masser af godbidder :D


Så har jeg leget lidt med at tage billeder af Coby mens han drak, det giver nogle sjove øjebliksbilleder, og viser at hunden har en helt speciel måde at drikke på. Det er en form for billeder som jeg har tænkt mig at lege mere med i løbet af året.


Og så har han selvfølgelig stået model til en masse action billeder, det er noget Coby kan lide at være model til ;-)





Smukke søde Coby kan dog også blive træt (eller i det mindste se træt ud):


Og til sidst et par billeder, der viser en meget race typisk ting for pyr'en, nemlig hvordan de kysser hele tiden:



torsdag den 23. april 2015

Ludo update

Det er lang tid siden jeg sidst har fået opdateret bloggen, så har tænkt at starte med en update på hver af hundene :)

Ludo var jo bare en lille hvalp sidst på 5 mdr ca 6 kg og 34-35 cm, nu er hun en ung dame på lidt over 8 kg og 39-40 cm. Hun får ingen problemer med at blive mellem hund i agility.



Ludo havde sin første løbetid i slutningen af januar, og efter den var det som om der skete noget i hovedet på hende, pludselig fik hun meget mere fokus på mig, og så blev det meget sjovere at træne for os begge ;)



Vi har trænet på lidt forskellige hold, for at komme ud og få en masse indtryk. Bla. hos Canis i Århus, hvalpe og siden lp i Vejrum, hvalpe og begyndere i DCH Skive og Schweiss på Mors. Derudover er vi igang med at lege med agility, men det er noget vi gør selv og sammen med Katrine og My.

Den 2. april fyldte Ludo 1 år, tiden går altså hurtigt. Hun er nu ved at være en smuk udvokset hund med et perfekt gavtyve udseende.



Den 18. april var Ludo til sin første prøve nogensinde. Vi debuterede med et schweiss spor. Hun gik super spor når hun gik spor, men hun blev også let distraheret af omgivelserne, så det er noget vi skal have arbejdet videre med, og så skal vi også have stærket hendes knæk, hun kan godt have lidt svær ved dem endnu. Ludo kom dog igennem sporet, og da hun havde et enkelt tab endte vi med en 2. præmiering, super fint for lille Ludo pigen :D Fremover må hun dog gerne gå forbi de spændende efterladenskaber man kan finde i skovbunden, det gjorde hun ikke denne dag, hun stoppede på sporet og stod og spiste noget, jeg ville tage det fra hende og smide det væk, for bare at kigge ned og se jeg stod med en lort i hånden, adr badr Ludo ;-)



Fremtiden for Ludo ligenu er masser af træning og sjov, vi vil lidt mere organiseret igang med agilityen og så venter der et agility kursus til sommer, det glæder jeg mig meget til.




lørdag den 13. december 2014

Siv Svendsen kursus (tirsdag)

Tirsdag startede vi igen med lidt teori, denne gang med fokus på konkurrence træning:

   - Jo mere kendt en situation er, jo mindre skummelt er det for hunden
   - Jo oftere man har prøvet det, jo mere kendt er det

   - Træn plads, kast godbidder i forskellige vinkler så hunden skal finde tilbage i plads fra forskellige vinkler, øg sværhedsgrad, legetøj i højre hånd, først lege når hunden har gået lidt på plads.

   - Træn at hunden søger plads når vi retter os op, så vores kropsholdning bliver ekstra kommando for hunden til at komme på plads, træne fra hvalp af, at vi står som vi vil gøre til konkurrence, så hunden vender sig til at det er helt normalt at vi står sådan.

   - Træn transport mellem øvelser:
          - Træn på at gå lidt stift som man kan gøre når man er nervøs (Men In Black)
          - Beløn som til en konkurrence, så MIB og beløn igen

   - Indgang på banen:
          - Trænes fra hunden er hvalp
          - Gå ind på bane (over bånd e.l.) beløn for spontan kontakt fra hunden
          - Gå baglæns ind, beløn for at hunden holder kontakt
          - Gå ind med hunden på plads, beløn for at hunden holder kontakten, gør det til en fest

   - Konkurrencetræning:
          - Udholdenhed
          - Forstyrrelser
          - Alt som er anderledes fra almindelig træning

   - Forstyrrelser:
          - Konkurrencemæssige: dommer, ringsekretær, fremmed udstyr, forskelligt underlag, telte, og meget mere
          - Tag ofte forskellige forstyrrelser med til træning, lav en liste over forstyrrelser, og vælg et par ting fra listen, varier
          - Træn forstyrrelser fra hvalp, så hunden vender sig til at forstyrrelser er helt normalt, og måske endda tænker at forstyrrelser betyder at holder man bare kontakten så kommer der en belønning

   - Udholdenhed:
          - Træne længere pas uden belønning (flere øvelser i træk)
          - Træne lange pas, men med belønning (lang tid)
          - One by one øvelser (lav flere stationer hvor øvelsen så skal lykkes i første forsøg og som skal udføres i træk, tænk øvelserne igennem og lav dem på et niveau så hunden kan lykkes i første forsøg (ex target i feltet), feks 4 øvelser - felt, stillingsskift, næseprøve og indkald, man får et forsøg ved hver øvelse som ved konkurrence, så tænk over hvor man er i øvelsen pt med hunden)
          - Tænk efter træning, hvad gik godt, hvad skal vi gøre anderledes næste gang
          - Træn øvelse + transport før belønning
          - Ekstra gode belønninger ved udholdenhedstræning

   - Kæder:
          - Kæder med forskellige øvelser
          - Med samme øvelse flere gange
          - Med tricks
          - Der ender i transport
          - Der ender med opstilling til ny øvelse
          - Der ender med et for hunden svagt punkt, så det forstærkes oftere
          - Der ender med noget hunden er god til
          - Husk 100% engagement fra både hund og fører

   - Hvorfor fejl:
          - Hunden kan det ikke godt nok endnu
          - For lidt/meget forventning
          - Kriterier
          - M.m.

Og så var det tid til den praktiske træning, tirsdag havde jeg 2 pas med Miki. I den første omgang valgte jeg at vi skulle fokusere på transporten til banen og mellem øvelserne. Så vi trænede at gå ind på en bane betød fest, at gå ind på en bane og gøre klar foran en dommer betød fest, at gå ind på en bane gøre klar foran dommer og holde kontakt når dommer snakker betyder fest. Vi trænede det med forskellige indgange og med forskellige dommere. Vi trænede også gå ind på bane lav en øvelse løb ud giv en ok belønning gå ind igen og så fest. Miki gjorde det super godt, men jeg skal arbejde på at selv holde fokus på Miki når jeg er til konkurrence også selvom dommeren står og forklarer noget. Træn at høre efter mens man holder kontakten med sin hund.
Det gik super godt med transport træningen, så vi nåede lige at slutte af med at træne lidt videre med feltet, ud fra de sammen principper som om mandagen.

I anden omgang valgte jeg at vi skulle kigge på apport øvelsen, og især de 2 momenter, at holde fast, og at få fart på i øvelsen. Hold fast trænede vi ved at Miki skulle tage apporten i munden og holde fast mens jeg lokkede med en godbid (omvendt lokning), det fungerede rigtig godt, da jeg lige fik lært at "lokke" på den rigtige måde, det er klart noget vi kommer til at træne videre med. Hvis hunden begynder at få et løst greb om apporten kan dette løses ved at køre hunden lidt op i intensitet, så holder de bedre fast, så beløn gerne med legetøj, eller lav omvendt lokning med legetøj. Hold fast trænes med mange forskellige genstande også gerne en bold. Hvis hunden ikke bryder sig om at holde om apporten kan dette for nogle hunde løses ved at vikle tape rundt om den.
Farten trænede vi ved at jeg holdte Miki tilbage mens jeg kastede apporten (og gerne langt) og når han løb ud og hentede den var belønningen at jeg løb den anden vej og belønnede ham med leg.

Igen var der god tid til at kigge på de andre deltagere, hvor mange trænede på forstyrrelser, næseprøve og apport. Spændende. Og der var også masser af tid til også at få aktiveret Ludo og Coby. Ludo var igen med inde i hallen og lege nogle gange, og denne gang blev det med at hun skulle udføre simple ting for at få lov at lege, som igennem tunnel, rundt om spring, sit og dæk.

Det har været nogle meget spændende og givende dage med Siv. Hun er rigtig god til at motivere og til at forklare hvordan man kan få meget mere leg ind i træningen med sin hund. Håber jeg får muligheden for at deltage på et kursus med hende igen engang i fremtiden.


       

Siv Svendsen kursus (mandag)

Mandag og tirsdag skulle jeg igen på Siv Svendsen kursus, denne gang omhandlende konkurrence lydighed og denne gang med hund (Miki).

Mandag startede med teori:

   - Hvorfor leg:
          - Blive venner
          - Holde fokus (fokus på leg, giver fokus på os)
          - Takle miljø
          - Intensitet
          - Effektiv træning
          - Øge udholdenhed

   - Forventningslyd/ord:
          - Ord/lyde der får hunden til at forvente noget bestemt skal ske (feks kommando før felt øvelse)

   - Klar, parat, start:
          - Tag i halsbånd, kast godbid, send hund når den fokuserer på godbidden, senere "død" godbid
          - Løb hurtigt til godbidden (kapløb kan øge farten)
          - Samle hurtigt op
          - Fokus øvelse
          - Forventningsord
          - Til bløde hunde
          - Samme øvelse øves også med legetøj og med target

   - Omvendt lokning:
          - Stir på det
          - Hold fokus
          - Så får du det
          - Åben hånd = rigtig / lukket hånd = fejl
          - Giver selvkontrol

   - Jagt indkald:
          - En holder hunden, fører løber, stopper, ser tilbage, kalder, løber videre
          - Værdi for indkaldsord
          - Fart i indløb
          - Moment træning
          - Sidste del i feltøvelse

   - Indianerleg:
          - Leg med hund, fjern legetøj og hold det ind mod brystet, når hund sitter kommer sig din valgte kommando (feks værsgo/ tag den) og tag legetøj frem og leg, senere bevæg legetøjet stille hunden skal blive siddende for at få legetøjet frem, gå et skridt fra hunden bliver den siddende leges der, hunden skal holde fuld fokus før man begynder at gå flere skridt, begynd at snige dig væk som en indianer med et bytte hunden ikke må få fat på, bliver den stadig siddende leges der, test hunden med andre kommandoer, lyde og hurtige bevægelser, bliver den siddende leges der, ved fejl leger man selv med legetøjet og prøver forfra.
          - Arbejd for belønningerne
          - Værdi for at holde position
          - Indkald
          - Hold fokus på fører, fortsæt når hund holder fokus, stop ved mistet fokus
          - Øger koncentrationen
          - Selvkontrol

   - Bytteleg:
          - Hav legetøj i begge hænder, få hunden igang med at lege med det ene legetøj, for at få hunden til at bytte mellem legetøj, holdes det første legetøj i ro mens det andet holdes så hunden kan se det, sig kommando når hunden går efter det andet legetøj, begynd at kaste legetøj lidt frem og sig kommando når hund er på vej mod det, når hunden har legetøjet løbes i modsat retning med det andet stykke legetøj,næste skridt, leg med hunden med det ene legetøj, kast det andet og sig kommando, hunden skal nu helst spurte ud efter det andet legetøj, når hunden er på vej tilbage mod det første legetøj (som vi stadig holder) bevæges det hurtigt og sig kommando til at tage det, på sigt skal hunden hente det kastede legetøj for at få lov til at lege med det legetøj vi har.
          - God til apport indlæring
          - Samle hurtigt op
          - Hurtigt ind
          - Lave gode vaner
          - Dirigeret apport (hund foran fører, legetøj kastes til siden)
          - DET HUNDEN GØR OFTE BLIVER DEN GOD TIL

   - Belønningssignal til belønning bagved hunden:
          - Så hunden forstår forskel mellem belønning bagved og belønning hos fører
          - Tag i halsbånd (snor på, og hunden foran fører), kast legetøj, hvis hunden vender hovedet bort, værsgo, tag et skridt baglæns, hvis hund følger værsgo, flere skridt baglæns, hvis hund følger værsgo, andre øvelser, hvis hund udfører, værsgo, indkald, kommer hunden, værsgo

   - Løbe rundt om:
          - Fart ud
          - Fart tilbage
          - Moment træning
          - Fokus fremadrettet
          - God til belønning og opvarmning

Resten af dagen var med hund og altså praktiske øvelser. Om mandagen havde jeg Miki på 3 gange på et kvarter hver gang. Første gang valgte jeg at få Siv til at se på Miki i forhold til trækkeleg, det er normalt ikke en rigtig belønning for Miki, det er noget han gør halvhjertet i forventning om en godbid, men i løbet af de 15 min med Siv fik han leget med mange forskellige trække legetøj, og han legede alle 15 min uden at stoppe og forvente en godbid, det var fedt at se at han rent faktisk kunne synes det var sjovt at lege trækkeleg, og løsningen var meget enkel, det var mig der ikke havde været engageret nok i legen førhen, så når jeg er mere aktiv i trækkelegen så gider Miki altså meget gerne lege med :)

Andet pas valgte jeg fokus på at løbe væk fra mig, altså til øvelser som feltet og at løbe rundt om noget. Her var der ikke en lige så hurtig løsning som der var med at lege. Miki kan som sådan godt løbe om noget eller ind i feltet, men han kan kun på kort afstand. Vi arbejdede med at få mere fart i øvelsen og dermed mere intensitet, og med at få mere sikkerhed som jo også på sigt giver mere fart. Jeg skal fortsætte med at træne ham mere sikker i øvelsen og så kommer afstanden efterfølgende. Træn både på præcision i øvelsen, og med en hund som Miki trænes især motivation i øvelsen.

Tredje og sidste pas på dagen valgte jeg at vi skulle kigge på Mikis fri ved for og især i løb, da han her har det med at hænge. Men Miki var tændt og han fulgte mig super, også i løb, så det var svært at træne på at han ikke skulle hænge ;) Så tanken er at træne og belønne ham en masse for at følge så fint i løb som han gjorde denne dag, så masser af fri ved fod med bold belønning fremover, og så skulle det gerne være sådan at det han træner ofte, bliver han god til ;)
Der blev endvidere tid til at se på omvendt lokning og få startet øvelsen forfra og ud fra Sivs metode.

Imellem Mikis trænnings sessioner, var der fint tid til at se på nogle af de andre deltager, men også til at få luftet Coby og Ludo, og til at træne med de 2 pyr også. Ludo var også med i hallen og lege ind imellem, for at træne leg på et fremmed sted. Mest med fokus på indianerlegen.

torsdag den 11. december 2014

Siv Svendsen kursus (fredag)

I starten af ugen var jeg på kursus med Siv Svendsen fra Norge. Det var et meget inspirerende og lærerigt kursus, og jeg fik mange ting med derfra til alle hundene. Fredag var jeg afsted som observatør, og mandag og tirsdag havde jeg så hund med.

Her kommer lidt noter fra fredagens teori del, som havde fokus på hvalpe:

   - 3 vigtige ting at træne med hvalpen:
          - lege
          - omvendt lokning
          - target

   - Træn hvalpen op så den tænker, nu skal vi to have det sjovt når man går ind i en ring, istedet for at den tænker her er spændende og vil undersøge området.

   - Forskelligt legetøj/forskellige lege bringer forskellige følelser frem i hunden, eksperimenter med det.

   - Forskellige former for belønning til forskellige øvelser.

   - Træn indgang på konkurrence bane med hvalpen - over bånd = leg.

   - Find ud af hvilket legetøj der har værdi for hunden, de kedelige er til at træne hjemme med, og de bedste er til at træne på sværere steder.

   - Lær hunden at når legetøj forsvinder så skal den tigge om at få det igen, og bare tænke, hvad kan jeg gøre for at få legetøjet frem igen.
          - Lær hunden at arbejde for legetøj, ex. sit før leg osv
          - Lær hunden at bytte mellem legetøj, god til apport indlæring, hund rører apport beløn med leg
          - Lær hunden at løbe rundt om ting, gå hurtigt frem mod ting,hund går rundt om, beløn med leg

   - Jo lavere intensitet hunden har, jo mere fokuserer den på alt muligt andet, jo højere intensitet, jo mere fokus på os.

   - Omvendt lokning:
          - Selvkontrol
          - Holde position
          - Afstands øvelser
          - Frys

   - Frys i position, stir på godbid

   - Træne leg direkte over i omvendt lokning, lærer hunden at veksle mellem aktiv og passiv,høj og lav intensitet.

   - Target

   - Brug omvendt lokning for at lære hunden at holde positionen på target

   - Svært at få afstand på, så træn længe med meget høj belønning på kort afstand først, så hunden føler at den kender øvelsen når afstand sættes på.

   - Håndtarget, godt til at aflevere ting og til at holde fast på ting.

Teori delen var rigtig spændende og det hele gav meget god mening. Resten af dagen gik med individuelle træningspas for dem med hund, hvor vi andre sad og observerede, også her fik jeg endel gode fif, og fik set noget af teorien omsat til praksis, her kommer lidt noter fra praksis delen:

   - Omvendt lokning:
          - Se på godbid fremfor på fører => hunden bliver mindre tilbøjelig til at se på andre ting omkring den.
          - Øvelsen er god til at træne fokus og koncentration
          - Hav flere godbidder i hånden, lær hunden at følge godbidderne med blikket, se beløn, se beløn, osv
          - Øg tiden hunden skal stirre på godbidden før belønning
          - Øvelsen trænes også på legetøj
          - Se på legetøj, beløn, god til opvarmning på nye steder, og til at få intensitet i legeglade hunde

   - Løbe rundt om:
          - Træk belønningen
          - Vær aktiv
          - Vend rundt, løb og leg
          - Hvis hunden fejler, leger vi med os selv, snydt ;)
          - Efterhånden vente med at vende sig i lidt længere tid
          - Lær hunden at se frem imod det den skal løbe rundtom istedet for at se på fører, indlæres ved at kaste legetøj, når hunden fokuserer på legetøjet, værsgo.
          - Indlære fart rundt om ting, kapløb mod kastet belønning, hvis hunden kommer først holder I fest sammen, hvis fører kommer først leger man lidt selv, så hunden sættes op til at være hurtigere for at kunne komme først.
          - Vær aktiv i fejlmelding så hunden ikke melder ud, men istedet bliver mere opsat på at gøre det rigtigt.

   Fri ved fod:
          - Kast en godbid, begynd at gå, når hunden kommer i position => leg, denne øvelse er god til fokus fra hunden.
          - Træn hunden gennem ben og direkte i fri ved fod, varieres med gennem ben og direkte i brems.
          - Træn forstyrrelser => bedre kontakt. Gå baglæns med hunden foran, klik og beløn for kontakt, lidt forstyrrelse på, hvis hunden holder fokus, klik og beløn. Forstyrrelserne øges efterhånden. Hav snor på hunden, så man har kontrol over hunden ved forstyrrelserne, og hunden ikke kan få belønnet sig selv. Hvis hunden ser efter forstyrrelserne, gå få skridt med kontakt før belønning, hunden skal ikke lære se på forstyrrelse og tilbage på fører giver belønning.
          - Forstyrrelser kan være guffer, legetøj, mennesker og alt muligt andet, tilsidst kommer hunden til at tænke, der er en forstyrrelse = fedt så kommer der en belønning.

  - Slip:
          - Først leg, klik og beløn
          - Senere leg, slip klik og beløn
          - Senere leg, slip og beløn
          - Først lidt kedeligt legetøj, efterhånden bedre og bedre legetøj.

  - Næseprøve:
          - Indlæring i glas
          - Først godbid i det rigtige glas
          - Frys på det
          - Flyt rundt på glassets position, mens hunden belønnes, så den ikke bemærker det.
          - Når hunden viser forståelse for øvelsen, fjernes godbidden fra glasset, som dermed dufter lidt mindre af godbid
          - Herefter nyt glas, men samme pind
          - Herefter nyt glas og ny pind med fært af fører, men uden fært af godbid
          - Pinde uden fært tages efterhånden ud af glas og ligger frit fremme
          - Tilsidst kommer den rigtige pind ud af glasset også