Mandag den 2. juni fløj jeg til Belgien for endelig at hente Ludo (det er ikke til at forstå at det allerede er over en måned siden). Jeg mødtes med Veerle i lufthavnen der havde Ludo med. Det var dejligt at se Ludo igen og vide at man denne gang skulle have hende med hjem til Danmark.
Det var ikke lang tid jeg havde med Veerle i lufthavnen, men vi nåede at ordne alt med penge og papirer, og inden jeg fik set mig om tog Ludo og jeg afsked med Veerle og så var vi ellers på vej mod flyet hjem mod Danmark.
Jeg havde, da jeg købte flybilletterne, søgt om tilladelse til at medbringe Ludo i kabinen, og da hun bare var en lillebitte hvalp og kunne være i en lillebitte transporttaske, så fik jeg tilladelse til det. Så Ludo kom med mig i kabinen, hvor hun så skulle være i tasken under hele flyveturen.
Hun tog det superflot, lidt uro når flyet lettede og landede, men ellers lå hun bare og sov under hele turen, så det var overraskende nemt at rejse med Ludo. Vi kom til Danmark og kom igennem tolden, hvor papirerne på Ludo lige skulle tjekkes, da jeg jo importerede hende fra et andet land og også fordi jeg importerede hende uden at hun var rabiesvaccineret, hvilket man kan få tilladelse til gennem fødevarestyrelsen på hvalpe under 12 uger. Papirerne var i orden, og vi fortsatte vores tur hjemad.
Ludo tog hele turen stille og roligt lige indtil vi kom til parkeringspladsen udenfor lufthavnen i Ålborg, for da hun for første gang fik dansk græs under poterne, så gik der en lille vildhund op i hende og hun holdt en lille fest, hvor hun fór rundt og hyggede sig, inden hun skulle i bilen så vi kunne tage den sidste etape hjem.
Bilturen klarede hun også flot, jeg havde været lidt bekymret for den, da hun havde virket lidt stresset efter hendes biltur til lufthavnen i Belgien, men hun lagde sig bare ned og sov i hendes transportbur, og sådan har alle bilture foregået lige siden. Det er så fedt at hun er god til at slappe af i buret i bilen, for hun kommer til at tilbringe meget tid der i fremtiden, når vi er afsted til træning, kurser, konkurrencer m.m.
Endelig nåede vi hjem, og hun fik hilst på de andre hunde og på min søster inden vi ret hurtigt gik til ro ovenpå en oplevelsesrig dag for Ludo.
onsdag den 9. juli 2014
søndag den 8. juni 2014
Valget af Ludo
Sidste år var jeg sammen med Katarina taget til England for at deltage i den store Crufts udstilling. Det var en kæmpe oplevelse, og vi fik hver især set mange hunde af hver vores favorit race. Katarina så på aussier, mens jeg så på de pyrenæiske hyrdehunde. Jeg så rigtig mange søde eksemplarer af racen, men især 2 af hundene faldt jeg ekstra meget for. De 2 hunde var far og datter (Foli og Kesha) og altså fra samme opdrætter (du pic de pioulou) i Belgien. Jeg faldt især for deres væsen. Begge hunde stod og logrede under udstillingen, og da jeg mødte dem på racestanden, som foregår i et kæmpe virvar af mennesker, så tog de den begge med ro og var glade for at hilse på de mange fremmede mennesker. Derudover kunne jeg også godt lide deres størrelser, deres bygning og deres udtryk. Jeg fik snakket med opdrætteren og fik deres kort, så da jeg kom hjem fra Crufts kiggede jeg ret ofte på kennelens hjemmeside.
Efter noget tid bestemte jeg mig for at kontakte opdrætteren og høre til deres avlsplaner, og det viste sig at de havde planlagt at parre Kesha om sommeren, og jeg blev så skrevet op til en hvalp fra dette kuld. Senere bestemte de sig dog for at vente til næste løbetid som ville blive i starten af det næste år, jeg valgte at blive på ventelisten til en hvalp fra kuldet.
I starten af dette år kom Kesha og Kline (Keshas søster) så begge i løbetid med få dages mellemrum, så opdrætteren valgte at parre dem begge. Jeg kunne så få lov at vælge imellem hvalpene fra begge kuld.
Kesha og Kline:
Henholdsvis 30-03-2014 og 02-04-2014 blev de 2 kuld så født, og så startede ventetiden. Og endelig blev det maj og jeg skulle ned og se hvalpene. Jeg tog turen til Belgien sammen med Katarina. Det var 2 herlige kuld hvalpe, glade og imødekommende. Klines hvalpe var de største og var lysere i pelsen, mens Keshas hvalpe var lidt mindre og lidt mørkere i pelsen. Jeg synes kuldene var meget ens, alle hvalpe virkede glade, nysgerrige, legede meget med hinanden og med legetøj, der var et par frembrusende hvalpe, men ingen der virkede tilbageholdende. Mit valg blev baseret på indskydelse og især på hvad opdrætteren fortalte, da jeg jo kun så et øjebliksbillede med mit korte besøg. Jeg holdte mig til mit oprindelige ønske, og valgte den lille tæve i Keshas kuld.
Ludo:
Det var et hyggeligt besøg hos opdrætteren, dejligt at se og nusse med hvalpene, og få fastlagt hvem der skulle blive Ludo. Men også rart at møde hendes voksne hunde. Det var en flok glade og imødekommende hunde hun havde. Især hendes 2 hanner Foli og Tintin var gode til at charmere sig ind hos en, men tæverne holdte sig nu heller ikke tilbage.
Nu startede ventetiden til jeg kunne hente Ludo, mere om det senere.

tirsdag den 22. april 2014
LP1 Lunderskov
Lørdag den 12. april deltog jeg med Miki i LP1 i Lunderskov.
Vi tog turen derned sammen med Katarina, Ziz og Java. Ziz skulle også deltage i LP1 og Java i rally begynder.
Vi ankom tidligt om morgenen da Java skulle op i begynder klassen som var den første rally klasse der blev bedømt, så der var en del ventetid for Miki, da LP1 var en af de sidste lydighedsklasser der skulle bedømmes. Vi brugte tiden på at se nogle af de andre deltagere i både rally og lydighed, og på lufteture og hygge. Det var dejligt at være tilbage i mere kendte konkurrence discipliner, for selvom nerverne var tilstede, så var det i mere mild grad end weekenden før, hvor vi debuterede i freestyle.
Da LP1 gik igang begyndte jeg ligeså stille at varme Miki op, mens vi ventede på at det blev vores tur. Vores opvarming består mest af at få ham luftet godt af og så ellers simple kontakt øvelser og sjove belønninger så han kommer lidt op i tempo og får fokus på mig.
Vi blev kaldt i ringen, hvor vi skulle starte med tandvisning, hvilket gik super, og Miki fik 10 point.
Så gik vi videre til lineføring. Jeg synes Miki gik noget af det bedste han har gået til en prøve. Han var fint med og havde god fokus, dejligt når han nogle gange har haft problemer med at hænge lidt i tempoet. Vi havde lidt flagren i enkelte vendinger og nogle skæve pladser og en enkelt hvor han sad for langt fra mig. Men hans fine følge var jeg super glad for, så må vi arbejde videre med de skæve pladser, som er ved at være et kendetegn for os ;) Miki fik 8,5 point for øvelsen.
Stå øvelsen, den gik også rigtig godt, eneste bemærkning var en skæv plads i afslutningen, så 9,5 point.
Spring, gik perferkt og vi fik 10 point, dejligt :) Kan stadig huske vores første prøve, hvor jeg flere gange kommanderede Miki til at springe, men hvor han aldrig sprang, og vi blev stoppet i øvelsen og fik 0.
Stillingsskift, igen en øvelse der gik perfekt og gav 10 point, seje Miki :)
Så blev det indkald, selve indkaldet har vi aldrig haft problemer med, men til gengæld driller afslutningen os ofte, og det gjorde den også idag, en skæv afslutning hvor Miki også sad for langt fra mig, hvilket rakte til 9 point.
Næseprøven var næste øvelse, denne var jeg spændt på, for vi havde ikke fået trænet den hen over vinteren, og da vi startede op med den igen, var det som om Miki helt havde glemt hvad øvelsen gik ud på, men vi kom igang med at træne den igen, og de sidste gange inden prøven valgte han for det meste den rigtige pind :) og det gjorde han så heldigvis også til prøven :) men han legede med pinden på vej ind til mig, så det blev til 7,5 point.
Fællesdæk gik super godt og Miki fik 10 point.
Helhedsindtryk, her fik vi 8 point med kommentaren: pænt arbejde, opmærksom hund, som mangler lidt præcision i enkelte øvelser.
Når pointene blev regnet sammen (efter at være ganget op med de forskellige koefficienter) så endte vi med ialt 166 point, hvilket på dagen rakte til en 2. plads :) Jeg er super stolt af min seje lille havaneser som arbejdede så godt hele prøven :)
Katarina og Ziz gjorde det også rigtig godt på dagen, og de endte på en flot 4. plads, Tillykke :)

tirsdag den 8. april 2014
Freestyle debut
Sidste år var jeg på et kursus med forskellige undervisere, en af underviserne var Emmy Marie Simonsen. Hun underviste os lidt i freestyle, hvor vi prøvede at lave et lille program. Efter dette kursus var vi nogle stykker der var blevet mere interesseret i denne sportsgren, så vi begyndte træne lidt sammen, mest for sjov i starten.
I efteråret sidste år, holdte vi fri ved fod kursus med Anja Christiansen, her fik vi snakket en del med Anja om sporten, og det gav os mere blod på tanden, og vi begyndte lidt mere seriøst at tænke tanker om programmer og lytte til sange med henblik på at vælge en sang til et program. Anja fortalte os også at hun i starten af 2014 skulle holde intro kursus om sporten, et kursus som vi selvfølgelig skyndte os at booke plads på.
Så i starten af dette år var vi så på intro kursus med Anja. Det var et super kursus, hvor vi kom godt rundt om mange detaljer i forhold til denne sport. Men det kan man læse mere om her.
Efter kurset med Anja, begyndte vi at arbejde med lidt forskellige ting, nogle arbejdede med de nye færdighedsprøver som DKK afholder ved htm og freestyle konkurrencerne, og nogle arbejdede videre med egne programmer.
Jeg valgte det sidste, og arbejdede videre med det program som jeg havde trænet på til Anjas kursus.
Da der så blev slået en dobbelt prøve op i nærheden af os, så fik vi alle noget at træne frem imod, og det endte med at vi havde 4 ekvipager der stillede op til debut i færdighedsprøver, mens Miki og jeg meldte os til en debut i freestyle.
Da vi tilmeldte os konkurrencen syntes jeg der var lang tid til at færdiggøre og træne vores program, men efterhånden som vi nærmede os april syntes jeg tiden gik alt for hurtigt. Men vi fik stykket et program sammen og trænet på det, og med hjælp fra gode venner fik vi også styr på kostume og rekvisitter til programmet.
Dagene op til konkurrencen begyndte nerverne at melde sig, hvad var det man havde meldt sig til, var det program vi havde godt nok, havde vi nok øvelser med, var sværhedsgraden ok, og mange andre spørgsmål meldte sig.
Og da billedet af arenaen vi skulle konkurrere i blev lagt på facebook røg nerverne lige endnu et tak i vejret, for hold da op den så stor ud den arene, ville vi kunne udnytte pladsen og komme nok rundt i arenaen, øj, det var altså skræmmende at skulle ud og debutere i noget som vi egentlig ikke vidste ret meget om.
Nå men det blev lørdag og vi tog afsted, spændte og MEGET nervøse på hvad dagen ville bringe.
Vi ankom til Rønde, hvor konkurrencen skulle afholdes, fik snakket lidt med nogle af dem vi kendte, fik afleveret musik og startbøger, og jeg fik tjek på at hvis vores første konkurrence ikke gik så godt, så måtte man godt flytte starten i den anden konkurrence til en "for sjov klasse" hvor det var tilladt at belønne hunden i løbet af programmet. Det hjalp lidt på nerverne, men helt forsvandt de nu ikke.
3 af de 4 par der skulle op i færdighedsprøver var de første der skulle i ilden. De gjorde det alle super godt og de bestod også allesammen. Tillykke til dem alle :-)
Tiden gik og det blev Miki og min tur til at skulle ind og debutere med vores program. Jeg fik kostumet på og vi gik ned og gjorde os klar. Så blev vi kaldt ind, og så gik det løs. Heldigvis lykkedes det meste som jeg planlagt, og Miki arbejdede fint for mig, så det var en dejlig følelse at udføre programmet sammen med Miki, nu havde vi gjort hvad vi kunne og så var det bare og vente og se hvad de syntes om vores program og om det var godt nok eller om vi havde ramt helt ved siden af.
Vores program var med et astronaut tema, og jeg havde valgt musikken fra temaet til filmen 2001: a space odessey. Så jeg var selvfølgelig klædt ud som en astronaut, og så lavede vi forskellige øvelser rundt i ringen indtil vi endte ved en stang hvor vi skulle hejse det danske flag.
Nu havde vi vist vores program, og jeg var tilfreds med det vi havde præsteret, så nu kunne nerverne forsvinde og vi kunne nyde nogle af de andre deltageres programmer, mens vi ventede på præmieoverrækkelsen.
Det blev tid til præmieoverrækkelse og nerverne vendte kort tilbage, for hvad havde de nu egentlig syntes om programmet? Ja, for os var overraskelsen stor, da Miki og jeg blev råbt op tilsidst og dermed vandt vores klasse. Sikke en debut. Nu var dagen reddet for os og til den anden konkurrence kunne vi slappe mere af, for vi havde allerede opnået langt mere end vi havde turde håbe på.
Så vi valgte selvfølgelig at beholde vores plads i den officielle klasse til den næste konkurrence også. Og vi kom i ringen igen, denne gang med færre nerver. Til gengæld lavede vi flere fejl denne gang, men vi havde stadig en god følelse i ringen og da Miki lavede narrestreger tilsidst i programmet kunne jeg kun smile for han havde jo gjort det så godt og var glad og på.
Mens vi ventede på præmieoverrækkelsen for den anden konkurrence, kunne vi se mange flere af de andre deltageres programmer, og hold da op der var mange gode programmer og rigtig mange virkelig dygtige hunde, meget imponerende at se på.
Vi fik også set den sidste af vores lokale deltagere i færdighedsprøven og de bestod også :-) Vildt flot :-)
Det blev tid til den anden præmieoverrækkelse, og sørme om ikke vi vandt igen. Så efter at havde startet dagen med masser af nerver og med lysten til at melde fra så stod vi nu her og havde vundet begge vores klasser. Det var ikke helt til at fatte, og jeg tror stadig ikke helt jeg har fattet det. Men det var en fed oplevelse, og vi havde det sjovt i ringen Miki og jeg. Nu er vi igang, og jeg tror bestemt ikke det bliver sidste gang vi stiller op til en freestyle konkurrence.
Tak til alle jer der hjalp os igang med denne sport, og tak til Katrine for hjælp med kostume og til Tove for hjælp med rekvisitten. Tak til Johanna for billederne af Miki og jeg.
søndag den 30. marts 2014
Miki 8 år
Idag fylder min lille havaneser 8 år.
Det fejrede vi med en hyggelig gang træning sammen med nogle gode træningskammerater.
Og selv om vi især fik hygget, så nåede vi også en masse på træningssiden.
My fik prøvet en fuld færdighedsprøve klasse 1, og hun var super dygtig, så det bliver spændende at se hendes debut næste lørdag.
Miki fik testet sit freestyle program til klasse 1, der er stadig en del der trænger til finpudsning, så det bliver meget spændende at debutere med ham på lørdag til samme konkurrence som My.
Og så fik hundene ellers trænet LP1 for de fleste og LP2 for Tyson, hvor Aida og Miki hjalp Tyson med at træne fællesdæk. Super fællesdæk af alle 3 hunde :) Rart at være godt igang med LP træningen igen, da konkurrence sæsonen er ved at starte op igen.
Coby fik trænet lidt tricks og forskellige øvelser fra færdighedsprøven og LP, og så fik han spurtet en masse ture, altid dejligt at få lov og strække benene ;)
Efter træningen stod den på mere hygge. I anledningen af Mikis 8 års fødselsdag havde jeg kreeret små hundefødselsdagskager (bestående af toastbrød med leverpostej og kyllingepølser på) til alle hundene, hvilket de alle nød.
Her nyder Aida og Miki hver deres kage:
Og selvom man er fyldt 8 år, så mener Miki man godt stadig må være en bandit, så han udnyttede et uopmærksomt øjeblik fra Aida og hendes mor til at tømme Aidas mors lommer for guffer, så typisk Miki at finde på sådan noget.
Så Miki har haft en god fødselsdag i et godt selskab og med dejligt vejr.

mandag den 17. marts 2014
Around the world
Over vinteren har Coby trænet på en Trick Challenge fra Best Friend, denne gang med temaet Around the world. Miki har også trænet lidt til denne challenge, men da han også har haft andre projekter, så har det mest været Coby jeg har trænet med.
Temaet Around the world dækker over 5 forskellige tricks med overskrifterne:
- Amerika
- Afrika
- Danmark
- De 7 verdenshave
- Outer Space
Så challengen var at lave 5 tricks der kunne beskrives med disse 5 overskrifter, denne gang var der ingen fastlagte tricks, så en del af det hele, var at være kreativ og udtænke nogle sjove tricks til de forskellige katogorier.
Jeg endte med følgende tricks til Coby:
Amerika - Basketball
Afrika - Bære ting på hovedet
Danmark - Slukke vækkeur
De 7 verdenshave - Samle sørøverskat
Outer Space - Slalom rundt om solen
Og følgende tricks til Miki:
Amerika - Basketball
Afrika - Slukke giraf
Danmark - Tage halsbånd på
De 7 verdenshave - Tricks med et sørøverflag
Outer Space - Slalom rundt om solen
Miki deltog i division A, og Coby deltog i division B. Miki fik ingen placering i sin klasse, men der var også mange gode bidrag. Coby fik en fin 2. plads i sin gruppe :-) Så nu venter der ham en lækker pakke med godbidder fra Best Friend, uhmmm siger Coby.

lørdag den 1. februar 2014
Tricks træning - I kassen
Jeg kan rigtig godt lide at træne tricks med hundene, og da Miki jo længe kæmpede med rally ekspert klassen og ikke mindst ærespladsen, hvor det var hårdt at sidde stille, så har det mest været Coby jeg har trænet tricks med. Coby er en ivrig hund og han er også vild med tricks træning, især tricks med fart i og tricks med rekvisitter, det er altid fedt at træne tricks med ham. Nu er Miki og jeg så begyndt at snuse til freestyle sporten og er samtidig også sluppet væk fra æresplads øvelsen, så nu tror jeg også Miki skal igang med tricks igen, det får han jo brug for i forhold til freestyle. Mens Coby stadig skal træne videre med Best Friends Tricks Challenges.
I forhold til trick træningen er jeg inspireret af Silvia Trkman og hendes måde at træne på. Det var også videoer med Silvia og hendes super dygtige hunde, der i sin tid gjorde mig interesseret i lære hundene tricks. Jeg har tidligere været så heldig at deltage på en af Silvias camps i Slovenien, hvor vi i løbet af en uge fik trænet en masse tricks og agility, det var virkelig inspirerende og jeg håber det engang vil lykkes at komme afsted igen. Derudover har jeg deltaget på et par af Silvias online kurser, som virkelig kan anbefales, hun er en dygtig underviser.
Jeg har også været på trick kursus med Johanna Allanach, også et virkeligt godt kursus, som kun havde en fejl, det var alt for kort. Johanna er også en super dygtig og inspirerende underviser, og jeg satser på at vi med tiden kommer på mange flere kurser med hende.
Nå, men tanken var, at jeg ville fortælle lidt om indlæringen af et trick. Jeg har valgt et trick som jeg kalder "i kassen" som går ud på at hunden skal stå med alle 4 poter i lille kasse/skål. Jeg synes det er et godt begynder trick. Det er et trick der er god til at lære hunden at tænke selv og tilbyde adfærd, og det er nemt at gå til for føreren. I kassen tricket er desuden med til at gøre hunden mere kropsbevidst, da den skal være bevidst om sine bagben og om at placere dem, for at kunne klare de små kasser. Tricket kan også overføres til en dagligdags ting som at bede hunden om at gå hen i sin kurv eller hen på et tæppe, dette kan man lære hunden ud fra de samme principper som man bruger til indlæring af tricket.
Til indlæring af tricks bruger jeg klikkertræning og gerne shaping, men jeg hjælper også gerne hunden i starten med både lidt lokning, targets og strategiske placeringer af belønningerne.
Til indlæring af tricket "i kassen" har man brug for masser af godbidder, en klikker eller et markør ord, og kasser i forskellige størrelser. Det er en god idé at starte med en stor kasse, hvor siderne ikke er for høje. Personligt kan jeg godt lide de papkasser mange supermarkeder får leveret en del frugt i, dem kan man få gratis, de er godt store og kanterne er ikke ret høje, så perfekte start kasser.
Når jeg starter øvelsen, vil jeg først lære hunden at det er kassen der er spændende og at interaktion med kassen udløser godbidder. Så i starten klikker jeg hunden for at vise interesse for kassen, det kan være for at kigge på kassen, for at snuse til kassen, for at røre kassen med en pote (gør hunden dette så udløser det en jackpot, stor belønning, for at øge sandsynligheden for at hunden gentager dette) og meget mere, hvilket er med til at lære hunden at det kan betale sig at afprøve/tilbyde forskellige ting. I starten når jeg belønner, så belønner jeg ved at smide en godbid i kassen, hvilket igen er med til at øge kassens værdi for hunden, og jeg synes ret hurtigt hundene lærer at det handler om kassen.
Når hunden har forstået at den skal lave noget med kassen for at få et klik, så begynder jeg at trække klikket, og klikker nu kun når hunden berører kassen med en pote. Når hunden har forstået dette, så trækker jeg igen klikket, og klikker nu kun når hunden står med mindst en pote i kassen. I denne del af øvelsen begynder jeg at belønne hunden med en godbid foran hundens snude og gerne i lidt afstand så hunden skal strække sig for at nå godbidden og derved måske kommer til at sætte en pote mere i kassen, som jeg så kan klikke for. Men det er vigtigt at godbidden først kommer frem efter hunden selv har valgt at sætte en pote i kassen, og man må heller ikke belønne på denne måde for mange gange, for hundene bliver lynhurtigt afhængige af lokning og låst fast i øvelsen. Kom hunden til at sætte en pote mere i kassen så klikker jeg og belønner med en jackpot og derefter med at kaste en godbid lidt væk fra kassen så hunden er nødt til at forlade kassen for at få godbidden, og derefter er nødt til selv aktivt at søge tilbage til kassen og stille sig i den, hvis hunden ikke kom til at sætte en pote mere i kassen, så kaster jeg stadig en godbid for at få hunden ud af kassen, men denne gang uden et klik. Når hunden et par gange er kommet til at sætte 2 eller flere poter i kassen, så trækker jeg igen klikket til hunden bevidst har sat mindst 2 poter i kassen, så belønner jeg igen de første par gange med at trække hunden lidt frem med godbidden, så hunden forhåbentlig kommer til at sætte en af bagpoterne i kassen. Denne del af tricket kan være svær for nogle hunde, da hunde generelt ikke er så bevidste om deres bagpoter og om at de faktisk selv kan styre dem, hvilket jo er en af de gode ting ved dette trick, at de bliver mere bevidste om de der bagben. Men min erfaring er, at når først de får fundet ud af at sætte en bagpote i kassen så går det hurtigt med den sidste.
Hvis man går helt i stå ved de 2 forpoter og hunden ikke selv finder ud af at få en bagpote i kassen, så er en anden mulighed at belønne hunden med en godbid et lille stykke foran kassen som den kan nå ved at gå lidt frem og derved måske kommer til at stå med bagbenene i kassen, hvilket man så kan klikke for, det kan dog godt være svært for disse hunde at forbinde klikket med bagbenene i kassen. En anden mulighed er at lære hunden at gå igennem kassen og så klikke hver gang det er bagbenene der er i kassen, man må prøve sig frem og se hvilken metode der passer bedst til ens egen hund.
Når hunden nu har fundet ud af at den skal have alle 4 poter i kassen for at få klikket, så belønner jeg kun for 4 poter i kassen, og jeg belønner nu kun ved at smide en godbid væk fra kassen. Dette er for at få hunden ud af kassen, og derved få mange gentagelser af øvelsen. Det er også nu man kan begynde at sætte kommando på, ved at sige en kommando lige inden hunden går i kassen. Jeg bruger selv kommandoen "i kassen".
Når hunden viser god forståelse for og sikkerhed i øvelsen, så er det næste skridt at finde en mindre kasse at træne med. Når man skifter kasse, så skal man i starten sætte kriterierne ned for hunden, man kan i starten igen klikke for 1,2 eller 3 poter i kassen, hvis ikke hunden automatisk tilbyder alle 4 poter, men man skal nu gå hurtigere frem, da hunden kender øvelsen.
Hvis hunden har svært ved at få alle 4 poter i den mindre kasse, kan det skyldes at man er gået for hurtigt frem, måske havde den ikke forstået øvelsen alligevel og man kan gå tilbage til den store kasse igen og belønne flere gange for alle 4 poter i kassen. En anden grund kan også være at man har lavet et for stort hop i kassestørrelse og derved gjort det for svært for hunden. Dette kan løses ved at finde en anden kasse, der er større end denne kasse, men stadig mindre end den første kasse man arbejdede med. En anden mulighed er at sætte den mindre kasse inden i den store kasse, så billedet af øvelsen er mere ens for hunden, dette kan hjælpe nogle hunde til at komme igang med de mindre kasser.
Sådan fortsætter man så nedad i kassestørrelser. Samtidig med man begynder at komme ned i de små kassestørrelser, hvor det kan begynde at være svært for hunden at stå med alle 4 poter i kassen og holde balancen, så begynder jer at belønne hunden for at blive stående i kassen. Dette gør jeg ved at klikke hunden flere gange i kassen, hvilket vil sige et klik og en godbid for at stille sig i kassen med alle 4 poter, og så hurtigt derefter et nyt klik og en godbid for at blive stående i kassen, og et nyt klik og godbid for at blive stående. Efter nogle klik på denne måde kaster jeg igen en godbid, så hunden skal forlade kassen, og igen selv skal stille sig tilbage i kassen. Når jeg belønner hunden for at blive i kassen, så sørger jeg for at give godbidden i en passende højde for hunden, den skal ikke gives for højt, da det kan få hunden til at ville sidde i kassen istedet, så hvis man har problemer med dette, så kan man prøve at give godbidden lidt lavere for hunden, så er de ofte mere tilbøjelige til at blive stående.
Husk at trick træning skal være sjovt for hunden, så sæt kriterierne så hunden kan honorere dem, men sørg samtidig også for at hæve dem, så man ikke kommer til at sidde fast et sted i øvelsen. Husk også at kigge på din hund og dens størrelse og forlang ikke det umulige af den. Ikke alle racer er bygget til at kunne stå i helt små kasser.
God fornøjelse med træningen.

Abonner på:
Opslag (Atom)