fredag den 25. juli 2014

Ludo 16 uger

Lige efter Ludo kom til Danmark startede vi på hvalpehold, og i denne uge sluttede hvalpeholdet så. De første gange havde Ludo mest brug for at vænne sig til at være der, og til at være imellem så mange fremmede hunde og mennesker. Med tiden er det dog gået fra at hun blev forstyrret af at skulle holde øje med de andre til at hun nu bliver forstyrret af at hun gerne vil hen til de andre hunde. Vi er kommet omkring en del øvelser på holdet, og dem vi pt har fået mest styr på er kontakt, der dog stadig kan forstyrres ;-) lege med legetøj, især trækkeleg, sit, indkald og elefantøvelsen. Dem vi i øjeblikket kæmper med er lineføring, hun vil gerne hoppe, og har ikke helt lært plads positionen endnu og dæk, men her er hun begyndt at tilbyde det selv, så det skal nok snart komme.

I denne uge havde vi som sagt sidste træningsgang. Det var en hyggelig træning, hvor vi igen kom omkring en del øvelser. Jeg blev især imponeret af Ludo da vi skulle træne hilse, havde forventet hun ville trække hen mod den anden hvalp for at komme til at lege, men hun gik så fint og roligt og satte sig pænt til hun fik lov til at hilse, og da det var den anden hvalp der skulle gå mod hende, der sad hun pænt hele tiden, dygtige lille Ludo. Det må vi vist hellere træne videre på, måske det kan smitte af på koncentrationen til træning ;-)

Miki træner samme aften på LP holdet efter Ludo, så han havde også sidste træningsgang før sommerpausen. Vi fik trænet felt efter eget ønske, og fik lidt gode tips til den videre træning. Vi trænede også indkald og spring på klasse 2 måden og begge dele gik godt. Så det er fortsat aflevering af næseprøve og jo nu også apport der kommer til at blive vores pointsluger i klasse 2 og så måske også feltet. De sidste gange til træning har Miki haft svært ved at blive i fællesdæk og fællessit. Denne aften blev der en lille konkurrence, hvor den hund, der blev liggende længst tid, vandt en lille præmie. Miki var super dygtig og blev liggende rigtig længe også meget længere end han plejer at skulle og også med spændende forstyrrelser fra den ene træner, det var rart med en succes i fællesdæk igen, for det var normalt en af hans sikre øvelser.

Begge hold sluttede med hygge og lækre kager, og både Ludo og Miki fik en lille gave for at have deltaget til træning hver eneste gang i denne omgang.

Nu er der så pause nogle uger inden vi starter op igen til en ny sæson med lydighedstræning. Vi glæder os :-)

Ludo 16 uger:



Den sidste tid har været rigtig varm, så det er blevet til en del strandture med flokken, som i øjeblikket er et medlem større, da vi passer Irma, den ene af min søsters pyr tøser, da hendes anden pyr tæve (My) er løbsk og skal have herrebesøg. Irma er også løbsk, så det var jo en god måde at teste, hvordan mine 2 hanner (som begge er kastrerede) ville reagere på at have løbsk tæve i huset. De tager det begge pænt, Irma flirter meget med Coby, og han er da også interesseret og vil gerne snuse, men kun kort og så finder han hurtigt noget andet spændende at lave, så tror det kommer til at gå ok, når Ludo bliver ældre og begynder på løbetidshalløjet.

Her følger lidt billeder fra en tidlig strandtur med 4 hunde der hyggede sig:

Coby og Irma, synes godt man kan se de er i familie med hinanden, der er en del træk der går igenhos dem:





Coby:



Charmerende lille Ludo med mærkelige ører og en lang tunge:



Irma og Ludo:


Ikke det bedste billede, men hele flokken samlet:


Ludo:



Miki og Ludo:




Ingen kommentarer:

Send en kommentar