tirsdag den 12. november 2013

Lille My

Dette indlæg er et praleindlæg, så er I advaret ;-)

Weekenden 2.-3. november var vi til den internationale udstilling i Herning. Katrine (min søster) skulle udstille My begge dage. Og begge dage blev My bedste hund i racen (BIR) med bedømmelserne Excellent med CK og CACIB. Det var nogle superflotte resultater som også medførte at My er blevet DKK racevinder 2013, Tillykke Katrine og My. Og ikke nok med det, for i og med My blev BIR søndag så fik hun også titlen Dansk Vinder 2013. Sikke et år Katrine og My har haft i udstillingsringen med champion titel (DKCH) og racevinder og dansk vinder og som det ser ud lige nu så bliver de også racevinder i deres specialklub, alt sammen det første år de udstiller, det er imponerende og jeg er super stolt af dem.

 
Jeg har fået Katrine til at skrive lidt om søde, dejlige, kloge My, og her er hvad hun skrev:

"My er min første face rase pyrshep, min kæreste og jeg ledte efter en ny hund, udover min poil long pyrshep Irma og hans labrador Blackie.
For at gøre en lang historie kort, så fik vi My fra en opdrætter i Frankrig, men hun er ikke helt min, hun ejes også af en kennel i Sverige. 
My har med tiden ændret sig fra en klumpet lille hvalp til en slank dame.


My er en glad pige, hun bliver begejstret, bare jeg rejser mig fra sofaen, hun er fuld af energi, hun elsker at arbejde for mig, ikke bare for godbidder men også for ros.
Hun elsker at kæle, hvis folk ikke kæler med hende, så sætter hun sig op ad dem eller står op ad dem, for at få deres opmærksomhed, og det virker som regel ;-)
Hun har meget hyrdeinstinkt, hun hyrder Irma og Blackie når de er ude, og hvis vi er til agility konkurrencer med min søster, så gør hun fordi hun vil med ud på banen og løbe.
Jeg bruger My til Rally og regner med at starte med Freestyle med denne kloge pige, og bliver der tid til det, så vil jeg også gerne prøve agility med hende."
 
 
Udover Katrine og Mys gode resultater, så vil jeg også sige tillykke til alle andre der deltog i udstillingen. Blandt andet Katarina og Java.
 
Samtidig med udstillingen i Herning, blev der også afholdt de nordiske mesterskaber i HTM og Freestyle. Så det brugte vi meget af tiden på at overvære, og vi fik set utrolig mange flotte og inspirerende programmer, ikke mindst de danske.
Og man må sige det gik godt for Danmark. De danske HTM og Freestyle landshold vandt begge guld i hold konkurrencerne, og udover det vandt Danmark også individuel guld i både HTM og Freestyle.
Tillykke med det til alle deltagerne, I gjorde det sjovt at være dansker på publikumpladserne.
 

 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar